IntetInte(t), bio. ikke; thu scalt thet inthet lønæ, lad huer mand see, thu bær thet band. Hr. Michael. 112; hennis nades kledeboon behaffuer mig inthet well (1515). D. Mag. II. 29; deris mening er inted, at man skal haffue dem slig i fordrag. Herm. Weigere. 49v; det hører inted den romerkircke til. Pallad., S. Ped. Skib. a 4v; (1557). Rosenv., Gl. L. IV. 248; Vedel, Saxo. 320; Grundtv., Folkev. II. 223 b; følge de intet vredens indskiudelse. B. Tott. II. 25; jeg kan intet holde mig for latter. Grev. og Frih. K. 27; hand er rig hiemme, men veed intet, hvor hand boor. P. Syv. I. 188. – er oc saa wittherligt ath inthe meer. P. Eliesen. 72; tro hannem inte. Herm. Weigere. 101v. Smlgn. sv. inte; Ordb. o. Gadespr. 143 og engen ovf. Vis mere +