Is | Kalkars Ordbog

IsIs, no. hank.; dend iss hand voxte saa manggeleed. LyschG m 1; isen hand dreeff. sst. y 1. – gange på is ɔ: give sig af med; haff ej dermed at giør' oc gack ej paa de ise. TkH 184. Jf agern-, driv-, dråb-, fru(g)e-, kampe- (II. 477 a20), skrog-, suppe- (IV. 203 a40), syndeis.Isbeflettet, to. sammenflettet ved is; iisbeflettet hovedlok [skal] gaae løs i varme stue. DDk III. 183.Is(e)bjærg, no. (fsv isbiärgh) i nuv. bet.; iissbierge, som komme flydende fra Grønland. Deb 21; – om naade-straaler ey optøer det iise-bierg. DV IX. 658.Isbrod, no. hestebrodde. M. Jf sv isbrodd; brod 2) ovf. V. 139 a43. Is(e)brud, no.
1) (isl ísbrot) isstykke; som de haffue reist offuer isen, da ere de hoffuetkulds nedfalden imellem saadane isebrud. VdS fort 33.
2) opbrud af is. M.Isbrodtid, no. tid, da isen bryder op; om vinteren udj iisbrod tider (1676). KhS4 V. 737.Isdjunge, no. isstykke; saa mangen issdiunge, som fast oppaa skibene reeffue. LyschG l 4. Jf d(j)unge.Isdråbe, no. dråbe fra en istap; stilla, draabe, som drypper aff husegle, iisdraabe. Etym 1231.Isfarvet, to. i nuv. bet.; Hex 157 (ovf. II. 429 a2). Isfrost, no. = isfald, se d. o.; NL 521.Isfugl, no. (sv isfågel) i nuv. bet. (alcedo ispida); Etym 553 (u. halcedo); Steph I. 118 b; – issfogel. MP 251.Isglas, no.
1) klar is; KK a 3 (ovf. I. 158 a16).
2) marieglas. M. Jf fru(g)eis.Is(e)grå, to. (sv isgrå) grå som is; ey alder, ey aar, ey iissgraa haar. Nested, Menniskis død. Afmaling e 4v; luften afkaster sit isegraae skiørt. DV IV. 276.Iskiste, no. kiste til opbevaring af is; (1564). NdM V. 64 (ovf. I. 18 a19). Is(e)kold, to. (isl ískaldr) i nuv. bet.; Etym 507 (u. gelidus); JDM i 9v (ovf. u. forkøle); Ammonis kilde-spring er iis-kaald. Hex 110; – har isekold glæde med fyrighed kyst. KS 167.Is(e)kule, no. kule til at gemme is i; iisskulen ligger der strax hos. Holst IV. 53; – kolde hierte, iisekule. KS 116. Iskælder, no. (sv iskällare) i nuv. bet.; M.Island, no. (isl Ísland) i nuv. bet.; vesten fra Norge ligger Issland. VdS fort 32; Hirds fort a 2v (ovf. V. 336 a31); det er altid siden kaldet Island. ClN 155. Jf Sax II. 29.Islandsk, to.; then islandske low (1561). KhS VI. 180; en islandsk chronologia. ClN 155; som hand til lykke fandt udi en islandsk hose. Helt 181. Jf islændisk.Islænder, no. i nuv. bet.; sloe de Islender kongens lænsmand ihiel. Hvf IX. kk 1v; Islenderne haffue værit stormodige folck. ClN 168, 163. Islænding, no. = Islænder; hafde giort vise om Isslendingerne. ClS 99; den store spot oc nijd, som Islendingerne hafde giort hannem. sst. 128 (= Íslendinga(-ar). Jónssons udg I. 253, 316).Isløb, no. overflydende vand, der er frusset; RFII 195 (ovf. III. 813 b28).Isregn, no. (sv isregn) isslag; Steph I. 50 a (u. gelicidium).Isskodde, no. isflage. M; – under ankringen kom en isskodse for bougen. BlT* 1895 nr 136 sp 4. Jf VSO: iisskaasse; holl ijsschots; FeilbO: isskode.Isslag, no. i nuv. bet.; LyschG* 72 (ovf. V. 460 a19); Etym 135 (ovf. II. 428 a43); Hex 78 (ovf. III. 216 b42).Iseslot, no. slot af is (ɔ: let forgængeligt s.); lad være, det du kand paa gunst og yndest bygge et synlig iise-slot. DV IV. 298.Istap, no. (sv istapp) i nuv. bet.; som frossen ise-tap. Naur f 2v; NL 1758.Isetappind, no. istap; ise-tappepind foruden hænder brydes. Naur q 1. Ise, go. (fsv isa) hugge is op (for at få åbent vand); Hvf VIII. 279 (ovf. II. 283 a41); IX. x 3v; Hiør e 7v (ovf. IV. 750 a2, 891 a18). Jf ind-, opi.Iset, tm. (isl ísaƀr) fuld af is; vor Norden-søe dend ey saa iised er og kold. KSB a 3.Isne, go. i nuv. bet.; M; blodet iisned. OR 103. Isning, no. (fsv isning) det at ise; det fornødene mandschab til jiszningen commandere (1690). GhA II. 289.

Rapportér et problem

IsIs, no.; hun maa vel lignis ved det iss, der mand kand snart paafalde, huo paa hannem bygger. H. Thomissøn, Psalmeb. 244 (jvfr. Psalmedigtn. I. 161 a). Det vaklende køn forklares vel lettest af en sammenblanding af ordets køn i de nord. sprog (hank.) med t. køn (ik.). – flt.: wegsten kommer imellem to ise at staa. Flemløs, Astrologia. § 380. – nu ijssen første gang brydis. Arrebo. II. 34.Isander, no. isstykker, der i tø flyde på vandet. Moth. Den i V. S. O. fremsatte forklaring af ordets sidste del = ænder kunde mulig bestyrkes ved, at flertalsformen: and forekommer, se Lyngby, Sønderj. Sprl. 47; Hagerup, Dsk. Sprog i Angel. 2 udg. 3.Isangel, no. isflage, drivende isstykke; somme fløde end hen paa isangel omkring Malmø. Pallad., Visitatsb. 24.4. Efter Olavius, Schagen. 375 bruges ordet om en istap.Isblændig, to. blandet med (medførende) is; tha worthær isblændygh wintær oc rægn. Brandt. 55.8. Således skal der efter hdskr. læses for: islblændygh. N. D. Mag. V. 236. Smlgn. blænde ovf.Isbro, no. en bro til at lægge over en våge (ved at storme). Moth.Isdriv, no. isdrift, drivis; de maatte to nætter med største fare aff iissdriff opholde sig i hafvet. P. Resen. 434. – som ere komne i dette issdrev. Kongespejlet (v. Einersen). 174 b. Smlgn. Rietz: isdrev.Isegel, no. istap; naar det fryss, da vorde der isegle som det spitze paa spiwd. Jes. Sir. 43 22 (P. Tidemand; 1550: hussegle); stiria, issegel. M. Pors, De nomencl. 298 (Colding, Etymol. 1241: huussegel); stalagma, en iis-egle, huus-egle. Nucl. latinit. 1742. Smlgn. Rydqvist. VI. 227: isikil og egle ovf. (se I. till. 54).Isfald, no. isslag; gelicidium, isfrost, isfald, isslag. Colding, Etymol. 135; Moth. Smlgn. t. eisfall.Isgrube, no. iskælder; se u. ismester.Ishytte, no. ishus; at maa bekomme folck thil samme iishytte at forferdige, och forskaffuer hannom ther thil, huis steen, kalck och anden deell ther thil behøffuis (1590). Kbhvns. Dipl. IV. 693.Iskamp, no. tynd isskorpe. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: kamp 2); Kok, Sønderj. Folkespr. I. 318. I den i V. S. O. og Molb. O. anførte bet. (ɔ: isklump) bruges ordet i omegnen af Roskilde. Smlgn. Aasen: kamp 3).Iskamp, no. Jf kampeis.Iskave, no. isklump. Moth. Smlgn. Rietz: aiskov, istap (u. kolv)?Iskløver, no. ophuggede isstykker. Moth.Iskrav, no. halvfrossen, begyndende is. Moth. Smlgn. isl. krap og krapi; Aasen: iskrav.Islandskrystal, no. dobbeltspat. Moth. Smlgn. Rinman, Bergwerks Lex. I. 451. Efter islandskfolketro: is, frussen den nat, Jesus blev født. Moth. Islændisk, to. islandsk; hand skulde sætte samme bog wd paa Islendiske (1546). Kgl. Bib. årsb. II. 277.Islændisk, to. (isl íslenzkr); udsat paa islendiske maal. ClN 168; – disse artickle udi islendske low. sst. 165.Ismester, no. tilsynsmand ved en isbeholdning; wii haffuer antaget denne breffuiser for en iis - mester att schulle ware wor iis - grubbe for wore slotte Kiøpenhaffn ... schall hand lade samble och indlegge wdj samme iis-grubbe saa megen iis, som kunde behøffuis at forbruggis om sommeren. Edwardsen, Schielschiør. 437. 1564 nævnes ved hoffet: snedkerne, som giørre the ijskister, se N. D. Mag. V. 64; jvfr. ishytte ovf.Ismåned, no.; ianuarius, issmaanet. Tidemand, Sjel. Urtegd. 3v. – februarius, issmaaned, blidelmaaned. M. Pors, De nomencl. 229; Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: eismonat.Iseskrog, no. tynd is; det er jo kun ise-skrog, skarn og fortred. Kingo, Sjungek. II. 163; Moth. Smlgn. skrogis ndf.Isslagen, to. isbelagt; Regner veriede sig mandelige met sin isslagne kaabe imod ormenis æder. Vedel, Saxo. 197.Isspore, no. en indretning til at sætte under fødderne (for at stå fast på is); iisssporer, encentris. Colding, Dict. Herlov.; Steph., Nomencl. I. 180. Efter Moth: et jærn med 3 pigge på. Smlgn. Grimm, Wb.: eissporn.Istrug, no. en våge i is til at drikke af. Moth.Isvækning, no. ophugning af is; med andet woldarbied, jisvechning oc anden betyngelse (1661). Kbhvns. Dipl. III. 525. Smlgn. vække ndf.Isende, tm. isnende; forfryser eders fødder aff den haarde vinters isende frost. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 21. – Som bio. som is; Saturnus iisend-graa, iisfarfved hafver siine. Hexaem. 157. Smlgn. n. og sv. isa.Isig, to. isagtig; rimfrost, haffuendes en haard issig natur haffuer offte verit tøens forloffuere. Flemløs, Astrologia. § 269.

Rapportér et problem

Vor frue isV. f. is = frueis. M.se i sammenhæng

Rapportér et problem

Ordnet

Alle ordbøger

Moderne dansk (1950-)

Nyere dansk (1700-1950)

Ældre dansk (1100-1700)

Klassiske sprog

I andre ordbøger

I andre opslag