IsIs, no.; hun maa vel lignis ved det iss, der mand kand snart paafalde, huo paa hannem bygger. H. Thomissøn, Psalmeb. 244 (jvfr. Psalmedigtn. I. 161 a). Det vaklende køn forklares vel lettest af en sammenblanding af ordets køn i de nord. sprog (hank.) med t. køn (ik.). – flt.: wegsten kommer imellem to ise at staa. Flemløs, Astrologia. § 380. – nu ijssen første gang brydis. Arrebo. II. 34.Isander, no. isstykker, der i tø flyde på vandet. Moth. Den i V. S. O. fremsatte forklaring af ordets sidste del = ænder kunde mulig bestyrkes ved, at flertalsformen: and forekommer, se Lyngby, Sønderj. Sprl. 47; Hagerup, Dsk. Sprog i Angel. 2 udg. 3.Isangel, no. isflage, drivende isstykke; somme fløde end hen paa isangel omkring Malmø. Pallad., Visitatsb. 24.4. Efter Olavius, Schagen. 375 bruges ordet om en istap.Isblændig, to. blandet med (medførende) is; tha worthær isblændygh wintær oc rægn. Brandt. 55.8. Således skal der efter hdskr. læses for: islblændygh. N. D. Mag. V. 236. Smlgn. blænde ovf.Isbro, no. en bro til at lægge over en våge (ved at storme). Moth.Isdriv, no. isdrift, drivis; de maatte to nætter med største fare aff iissdriff opholde sig i hafvet. P. Resen. 434. – som ere komne i dette issdrev. Kongespejlet (v. Einersen). 174 b. Smlgn. Rietz: isdrev.Isegel, no. istap; naar det fryss, da vorde der isegle som det spitze paa spiwd. Jes. Sir. 43 22 (P. Tidemand; 1550: hussegle); stiria, issegel. M. Pors, De nomencl. 298 (Colding, Etymol. 1241: huussegel); stalagma, en iis-egle, huus-egle. Nucl. latinit. 1742. Smlgn. Rydqvist. VI. 227: isikil og egle ovf. (se I. till. 54).Isfald, no. isslag; gelicidium, isfrost, isfald, isslag. Colding, Etymol. 135; Moth. Smlgn. t. eisfall.Isgrube, no. iskælder; se u. ismester.Ishytte, no. ishus; at maa bekomme folck thil samme iishytte at forferdige, och forskaffuer hannom ther thil, huis steen, kalck och anden deell ther thil behøffuis (1590). Kbhvns. Dipl. IV. 693.Iskamp, no. tynd isskorpe. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: kamp 2); Kok, Sønderj. Folkespr. I. 318. I den i V. S. O. og Molb. O. anførte bet. (ɔ: isklump) bruges ordet i omegnen af Roskilde. Smlgn. Aasen: kamp 3).Iskamp, no. Jf kampeis.Iskave, no. isklump. Moth. Smlgn. Rietz: aiskov, istap (u. kolv)?Iskløver, no. ophuggede isstykker. Moth.Iskrav, no. halvfrossen, begyndende is. Moth. Smlgn. isl. krap og krapi; Aasen: iskrav.Islandskrystal, no. dobbeltspat. Moth. Smlgn. Rinman, Bergwerks Lex. I. 451. Efter islandskfolketro: is, frussen den nat, Jesus blev født. Moth. Islændisk, to. islandsk; hand skulde sætte samme bog wd paa Islendiske (1546). Kgl. Bib. årsb. II. 277.Islændisk, to. (isl íslenzkr); udsat paa islendiske maal. ClN 168; – disse artickle udi islendske low. sst. 165.Ismester, no. tilsynsmand ved en isbeholdning; wii haffuer antaget denne breffuiser for en iis - mester att schulle ware wor iis - grubbe for wore slotte Kiøpenhaffn ... schall hand lade samble och indlegge wdj samme iis-grubbe saa megen iis, som kunde behøffuis at forbruggis om sommeren. Edwardsen, Schielschiør. 437. 1564 nævnes ved hoffet: snedkerne, som giørre the ijskister, se N. D. Mag. V. 64; jvfr. ishytte ovf.Ismåned, no.; ianuarius, issmaanet. Tidemand, Sjel. Urtegd. 3v. – februarius, issmaaned, blidelmaaned. M. Pors, De nomencl. 229; Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: eismonat.Iseskrog, no. tynd is; det er jo kun ise-skrog, skarn og fortred. Kingo, Sjungek. II. 163; Moth. Smlgn. skrogis ndf.Isslagen, to. isbelagt; Regner veriede sig mandelige met sin isslagne kaabe imod ormenis æder. Vedel, Saxo. 197.Isspore, no. en indretning til at sætte under fødderne (for at stå fast på is); iisssporer, encentris. Colding, Dict. Herlov.; Steph., Nomencl. I. 180. Efter Moth: et jærn med 3 pigge på. Smlgn. Grimm, Wb.: eissporn.Istrug, no. en våge i is til at drikke af. Moth.Isvækning, no. ophugning af is; med andet woldarbied, jisvechning oc anden betyngelse (1661). Kbhvns. Dipl. III. 525. Smlgn. vække ndf.Isende, tm. isnende; forfryser eders fødder aff den haarde vinters isende frost. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 21. – Som bio. som is; Saturnus iisend-graa, iisfarfved hafver siine. Hexaem. 157. Smlgn. n. og sv. isa.Isig, to. isagtig; rimfrost, haffuendes en haard issig natur haffuer offte verit tøens forloffuere. Flemløs, Astrologia. § 269.