KækhedKækhed, no. 1) finhed, skønhed; Etym 641 (u. elegantia). 2) (t keckheit) i nuv. bet.; BT II. 33 (ovf. II. 352 a21); keckheds store dyd. GI c 1; lad Ruyter selv hans ungdoms kekhed male. DV VIII. 614.se i sammenhæng Vis mere +