KedsomKedsom, to. 1) kedsommelig; thet scall huerckin siwnis thee wiise keedsompt oc icke heller de faakundige forlangt. P. Eliesen. 147; tædulus, kædsommelig, kædsomt. Colding, Etymol. 1281; saadant slags folck ere de forstandige vederstygelige oc kiedsomme. H. H. Skonning, Hed. Philos. 629; det gifver en meget ond oc kiedsom vey. A. Berntsen. I. 105; da blev bogen alt for stoor og kjedsom. P. Syv. I. b 8v. 2) ked, utilfreds; folcket bleff kedsomt ved veyen. 4. Msb. 21.4 (1550, 1647); ded israelitiske folck vaar kjeedsomt ved deres tilstand i ørcken. Pontopp., Betænkn. 246.se i sammenhæng Vis mere +