KendesvendKendesvend, no. lærling; manghe kænneswæne oc discipulos sancketh han thær. Brandt. 235.19; som tw sagde till thin moder: see thin søn, oc til kenneswennen: see thin moder (1497). Hdskr. i Thottske Saml. 4to. nr. 553. 35v; ther effther lærdhe Jhesus openbare fore alle sine kenne swenne. Nogre gudelige bøner. 1509. a 7v. – Jhesu kænnæsvenæ giordhæ, som han them bødh. Kirkeårets Søndagsevg. 3.11, 62.28. Smlgn. Rydqvist. VI. 252: kænnesven.se i sammenhæng Vis mere +