KlukKluk, no. suk, støn; jeg er træt aff de dybe hiertesukke og de sørge-hik og klukke. Kingo, Sjungek. I. 23.Kluk, no.; met klage oc kluck. Heg 33; lad din naadis kluk og kald reyse mig aff Adams fald. KPs 134; – jeg som rørdrummen med sin kluk aldrig findis glad. KS 71-2.Klukke, go.
1) give lyd. a) om kyllinghønen; glocio, klucker eller skrucker som en høne, der vil til at ligge. Colding, Etymol. 527; Steph., Nomencl. II. 648. Nucl. latinit. 542; Pontopp., Gramm. Dan. 481. Endnu alm i denne bet. – b) om andre dyr; rafne samlendes sig tilsammen i skarer, lige som de vilde spille, flyendes lenge i lufften oc lidet klucke oc skrige. Flemløs, Astrologia. § 42; crocio, klukker eller skriger som en ravn. Nucl. latinit. 215; rytten klukker. Pontopp., Gramm. Dan. 481.
2) sukke. Moth.
3) smigre. Moth. Smlgn. Schütze, Holst. Idiot. II. 287: klukken; Brem. Wb. II. 812: klukkern.
4) skylle (halsen); giør om morgenen en drick her aff oc holt den i munden ock klucke her met. H. Smid, Lægeb. I. 5v, 53; om aftenen oc morgenen varm drucket oc der met i halsen klucket. sst. VI. 2; klucke eller gurgel der med i halsen. N. M. Aalborg, Lægeb. 143; der aff drucket 3 eller 4 skeedefulde oc klucket i halsen. sst. 149. Smlgn. Grimm, Wb.: klucken og klunke ndf. Klukke, go.
4) – k. ned ɔ: skylle ned; Wiel VI. 179 (ovf. V. 470 b37). Jf hjarteklukkende.Klukhøne, no. kyllinghøne; som en klukhøne, der med bart bryst varmer sine unger. Hexaem. 150; Moth. Smlgn. Sch. u. L.: kluckhenne.Klukæg, no.; han har gjort sit klukæg ɔ: det er ude med ham. Moth. Smlgn. Molb. Diall.Klukvorn, to. tilbøjelig til at sukke. Moth.Klukvornhed, no. tilbøjelighed til at sukke og klage. Moth.Klukkevand, no. vand til at skylle halsen med; ålbL* 142 (ovf. III. 70 b20).