KnippelKnippel (knøppel), no.; huem man griber med vapn, plathe eller jern, pantzer eller bristh eller knøpelle, arbørster, poløxe eller med nogle hande vapn. Schlyter, Swer. Lag. IX. 467. – fustis, kneppel. Turson, Vocab. 112; kneppellir. D. Saml. III. 223. – hafver saa jammerligen ladet slage samme prædikanter med kniple. N. D. Mag. III. 16; huilcken de først slog met kniple, siden hudstrøg. Hvitf. I. 61; VIII. 232. – schal ieg dig i dette knippel vende. De mundo et paupere. 56. – knijppell oc rijss. P. Eliesen. 477; Jes. Sir. 33.38; Tidemand, Post. II. 126v; D. Mag. III. 52; Colding, Etymol. 503; B. Tott. II. 91; en haard knippel. P. Syv. I. 491. – knipler. sst. I. 60; Br. Rus (v. Bruun). a 5; knypler. Helvad, Encolpod. oooo 3v. Smlgn. kasteknøbel ovf. –Knippel, no.; – ik.; ham burde med et knippel at slaaen lusen ihiel. Hasenm k 8. – fk. se ovf. u. bløde 4). Hank. i Sv og T. Vis mere +