KnugeKnuge, go. trykke, støde; paa høyre side laa 3 løver vel udhugne i allebaster steen, dog lit i støcher knugne (1685). D. Saml. 2. R. VI. 213. Tm. på -en findes oftere ved svage go., jvfr. kalde, klæde ovf. – [jordskælvet] heele byer slet opsluger oc som en fjende gram i tusend stycker knuger. Hexaem. 115.Knuge, go. (sv knufva, isl knýja); Luk 638 (ovf. III. 829 a49); Wiel IV. 17 (ovf. u. fær(re)dshave); – med forundrings steen dig snart til døde knuet (1685). DS2 VI. 201 (rimord: beskuet); som plager ham, ja knuer, klemmer hans reene hierte. Naur bb 1v. Jf underk.se i sammenhæng Vis mere +