KrakelKrakel, no. strid; så Rugaards ejendom uden videre forfang og krakel kunde sikres hende (1608). Secher, Rettertings Domme (1605-14). 185; sig med børnens præceptor haffuer giffuit y kraakell. Chr. IV. Breve (1589-25). 325; er med hannem vist en ny krakell. Terkelsen, Natteklage. 65; der war stønnem nogle smaa krackeler imellem Christian oc hender. Jammersm. 156, 184; Smith, Leon. Ulfelds Hist. I. 97. Smlgn. sv. krakel; Sch. u. L.: krakele samt huskrakel ovf. og nuv. krakiler, krakilsk, se Ordb. o. Gadespr. Vis mere +