KrankhedKrankhed, no. = krankdom; skal iek skypa manighfold krankhed a tith legæmæ. Lucid. 35; Chr. Pedersen. II. 123, 201; eth fast haab till thin miskund mod all wor syndige conscientzis krankhed. P. Eliesen. 32, 253; Malmøb. 25; Brandt, Sange fra Reformatt. 23; hand aldrig suckede vdi sin bitter kranckhed. N. Hemmingssøn, Ligpr. o. Herl. Trolle. d 6; dersom saadan siugdom eller anden kranckhed kommer effter troloffwelsen (1582). Rosenv., Gl. L. IV. 304 (= Chr. V. D. L. 3-16-14); (1591). sammes Gl. D. IV. 263; da bleff bisp Nicolaus beslagen met kranckhed, saa den aarlig visitatz bleff forsømmet. Hvitf. IV. 108; den krankhed brendende lagd' ørn med iomfru øde. Hexaem. 199; ey sygdom, krankhed bliver der. Kingo, Psalmeb. 76. Smlgn. Söderwall, Ordb.: krankhet.Krankhed, no. – hunk.; ErU b 2v (ovf. IV. 538 b5-6).se i sammenhæng Vis mere +