KridormKridorm, no. 1) et slags leddyr, mide; acarus, kridorm. M. Pors, De nomencl. 264; Colding, Etymol. 3; Steph., Nomencl. I. 127; Comenius, Opladne Dør. § 218; bulme-urtis røg døder krid-orme oc flad-luus. S. Paulli, Flora D. 252 L. 2) udslæt, fnat, ringorm; Herren skal slaa dig med hijne egiptiske bulder, med artz bulder, med skab oc med kridorm. 5. Msb. 28.27 (Tavsen; 1550: met skab oc klaade); impetigo, ringorm eller kridorm. Colding, Etymol. 925; Nucl. latinit. 1242. Smlgn. Nemnich, Polyglot-Lex. I. 17.se i sammenhæng Vis mere +