KrieKri(e), go. kriges, stride; instito, emod at kry eller staa. Vocab. 1514; huorfor de krijede paa Danmarck. Hvitf. IX. aaa 2. – wi krige for vort liff. 1. Makk. 3.21 (1607, 1647; 1550: stride); bello, kriger. Colding, Etymol. 115; Steph., Nomencl. II. 162; Nucl. latinit. 68; de haffde tilsammen med møye lagt vind som kiemper for seyren at kriige. Sorterup, Nye Heltesange (1889). h 4. Ordet er sst. forklaret: få (jvfr. t. kriegen); denne påfaldende bet. er dog ej nødvendig. Smlgn. Söderwall, Ordb.: kria.Kri(e), go. Jf bek.se i sammenhæng Vis mere +