KrigKri(g), no.; som then vwilghe oc krii aldrigh wærit hathe. Dipl. Chr. I. 80; nar tee hafuæ kryy, ta hafuæ te ikcæ annen vobn en langæ spyuth. Mandev. Rejse. 104.8; militia, kry. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 744: krig); (1525). N. D. Mag. V. 87; (1527). sst. V. 201; it blodigt krig sst. VI. 75; forstecke forscrefne kriig, att hwn icke languarendes paa stande skall (1534). sst. V. 141; dette er enden paa denne krig, huilcken some kalde greffuens feyde, andre kalde hende den lybske fejde. Hvitf. IX. bb 3; huorledis tilgaar i krij. sst. IX. ii 2; de førde mange store krig. sst. II. 169; IV. 51; kri, tuedract, pestilentz, dyr tid. M. Jensøn Medelfar, Ligpr. o. Chr. Friis. q 1; viste mand inted aff kri eller feigde. Lyschand., 25, 39, 272; hvar krien hun stod. sammes Kalmarnske Triumf. c 2v; alt krig. Jes. 9.6 (1550, 1589; 1607: all krig). – der skal bliffue atskyllelige kry oc orloff. Chr. Pedersen. I. 27; tuende krig. Vedel, Saxo. 527, I. – alle de kriger, slactninger oc seyeruinding, hand haffuer verit vdi. H. Sthen, Ligpr. o. M. Ulfstand. c 3; som ved mord, indfald oc krjger var søndersledet. B. Tott. I. 116; naar den i mange aar haffde ført store krjger. Hiøring, Leyres Politie n 5; de til sine kriger at føre maa leje fremmede soldater. P. Syv, Cimbr. Sprog. 105; iblant hans høje bestillinger oc mange kriiger. S. Povelsøn. 115. – krijg oc krijgsrøcte. Matth 24.6 (1524, Chr. Pedersen). – naar du din kriig ey kand faa fram. H. H. Skonning, Kattenes Rættergang. zz 3. Brugen af sto. hun om krig er påfaldende og kunde måske lettest forklares efter den ovf. II. 294 omtalte brug, da ordet oftere forekommer som ik. (ligesom i æ. og nuv. Svensk, hvormed også det uforandrede flt. stemmer), men denne opfattelse passer ej ved Hvitf. IX. bb 3 (se ovf.); jvfr. også Grimm, Wb.: krieg. I. 2 b). Med hensyn til bortfaldet af udlyden jvfr. Varming. § 84. Smlgn. Söderwall, Ordb.: krigh.Krig, se lår-, mund-, øg(n)ek.Krig, no.; – flt.; de slagt oc krige, hand hafuer vundet. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn II. 73; til s 624 b32; AB II. 468 b (ovf. IV. 993 a27). Jf hus-, klammer-, ord-, sjø-, stormek. Krigsartikle, no. flt. bestemmelser for krigsfolk, krigslov; have vi disse krigsartikle ladet forfatte (1615). N. D. Mag. II. 162; det var Davids ret oc krigsartickle. M. Henrichsøn, Ligpr. o. Jørg. Rosenkrantz. 16. Smlgn. artikel ovf.Krigsave, no. krigstugt. Moth. Smlgn. sv. krigsaga og ave ovf.Krigsbehov, no. hvad der bruges i krig; samlede hand alt øll, dricke, erter, bønner met anden nødtørfft oc forsende til skibene til krigsbehoff. Hvitf. III. 530. Smlgn. behov ovf. Krigsbehøring, no. hvad der hører til udrustning til krig; krud, lod, skibe, knecte oc anden krigsbehøring at forhuerffue. Hvitf. VII. 218. Smlgn. behøring 1) ovf.Krigsbesold(n)ing, no. løn for krigstjeneste; kom Plog til hannem oc eskede sin krigsbesoldning aff hannem. Vedel, Saxo. 303; sorte Plog skulde esket sin krigs besolding aff kongen. sammes Hundrede Viser. II. nr. 18; hver, som hans fane svær oc krigsbesolding tager. Hexaem. 157. Smlgn. besolding ovf.(Krigsbloster, no. tegn til angreb. Moth. Ordet er vistnok dannet efter isl. herblástr, jvfr.: lod hand blæse krigsblæst. Snorre Sturlesøn v. P. Claussøn. 82.)Krigsbrug, no. kamp, krigsførelse; de gamle Danske hulde mest aff den ære, som indlagdis ved krigsbrug oc icke ved guld oc rigdom. Vedel, Saxo. 138.Krigsbrug, no.; Hvf II. 374 (ovf. I. 772 a20); (1628). Afskr 3 (ovf. V. 16 b2). – (t kriegsbrauch) krigsskik; det er krigsbrug oc kempers sæd. Heg 258; RFII 140 (ovf. IV. 728 a26).Krigsburs, no. en menig soldat. Moth. Smlgn. sv. krigsbuss samt burs ovf.Krigsfolk, no. kollektivt; det romerske krigsfolck. Tidemand, Jerusalems Forst. b 6; saadant krigs faalck. Pallad., Om Sværen og Banden. a 3; Vedel, Saxo. 28; hand fick sit krigsfolck der om belagt. Lyschand. Kalmarnske Triumf. b 2 (de krigsfolck falt an. sst.); boel, huilcke krigssfolcked oc vecter optende. Lyschand. 30; Hexaem. 210 (se ovf. u. drillepas); her vaar udi byen et krigsfolck, som skulle saa gierne gaaet paa Svensken med u-forsagte moed. Hiøring, Leyres Politie. b 7v; P. Resen. 92 (se u. krigshandel ndf.). Smlgn. folk 1) ovf.Krigsfolk, no. – flt.; = krigere; (1615). NdM II. 164 (ovf. IV. 968 b1). Jf skibs-, vandringsk.Krigsfrugt, no. et slags gemmeæble; giemme-eble, drue-eble, krigs-fruct. S. Paulli, Flora D. 81 A. Smlgn. krigsæble ndf.Krigsgesel, no. krigsfælle; commilitones, krigsgeselle. M. Pors, De Nomencl. 94; k-er. Steph., Nomencl. I. 268. Smlgn. t. kriegsgesell og gesel ovf. Kriggærrig, to. krigersk, begærlig efter krig; saa kriggerig oc blodtørstig, som hand tilforn hafde veret. Vedel, Saxo. 205; de Danske vaare formeget kriggærige, løbe alle vdi en hob paa broen saa, at den brast vnder dennem. sst. 225; Moth. Smlgn. girig ovf.Krigsgæsteri, no. underhold af soldater og en afgift i stedet for dette; krigsgiesterij lader sig aff naffnet ansee at være en føye penge, som aff nogle visse gaarde fordum ere paalagde i stædet for giesterj eller underhold, som de haffve været plictig til knecte, hvilcke til landeværn haffve været bestilt. A. Berntsen. II. 99; 10 mark krigsgjæsteri (1668). Fynske Aktstk. II. 52. Smlgn. gæsteri 3) og 4) ovf.Kri(gs)hage, no. et slags hage til brug i krig; aff kleyensmid embite eeth par sporæ, eeth par bøylæ, een kriihage (1496). Fynske Aktstk. 43; falx, bellicum instrumentum, quo naves appræhenduntur vel ædes aut munitiones diluuntur, krigshager, muurhager, ildhager. Colding, Etymol. 394. Moths forklaring stemmer med Coldings, men det er ikke uden grund bemærket på først anf. st., at her synes at menes et mindre redskab.Krigshage, no.; efter HT5 V. 75 not 4) en hage til at spænde armbørster. Ordet må afledes af mnt krich ɔ: vinde (jf SchuL II. 567 b16; GrimmW: krieg); – nt kryhake. NyS II. 348.Krigshandel, no. krig, krigsførelse, krigsfærd; denne Josephus haffuer besynderlige bescreffuet denne iødiske krigshandel. Tidemand, Jerusalems Forst. a 6v; (1554) Dipl. Viberg. 300; Vedel, Saxo. 24; erchebisp Absalon beuant met krigshandel faarestod flaaden. Hvitf. II. 18; deres leffnet vor idel krigshandel. Lyschand. 56; de, som vare duelige oc mandelige helte vdi ald krigshandel. Snorre Sturlesøn v. P. Claussøn. 43; borgerskabet oc krigsfolcket, som meesten parten var væfvere oc bønderkarle, der icke haffde forstand udi krigs handel. P. Resen. 92. Smlgn. handel 1) ovf. Krigshandel, no. (t kriegshandel); – krigsskik; haffuer effter gammill kriigishandel giort sodann ordinants (1536). DM V. 355.Krighård, to. trodsig, haardnakket; en mistrøstig og krighaard (u. modstridige ting). P. Syv. II. 196. I dette og nærmest flgd. o. har første halvdel af sammensætn. vistnok bevaret sin opr. bet.: stræbe med kraft, jvfr. Grimm, Wb.: krieg I); Rietz: kri, krihårig; Aasen: kriKrihårdhed, no. trods- ighed, hårdnakkethed; pertinacia, kryhordhed. Vocab. 1514.Krighåret, stridlysten. Moth.Krighårig, to. = krighåret. Moth.Krighårighed, no. vredagtighed. Moth.Krigshær, no.; exercitus, krigshær. M. Pors, De nomencl. 95; Colding, Etymol. 78; Steph., Nomencl. I. 224; Nucl. latinit. 39. – udskrive tvende mærkelige kriigs-hær paa nye. Vedel, Svend Tiuvesk. 191. – fordreff baade deris oc keyserens mange krigshærer. Lyschand. 611. Smlgn. hær ovf. Krigshær, no.; – flt.; Lysch 456 (ovf. III. 873 a43); Hex nn 4v (ovf. IV. 164 b47); – begge kongernes krigsheerer komme i slag med hinanden. CAW 267.Krigshøvedsmand, no. en anfører i krig; den tredie en krigshøffuitsmand. H. Sthen, Ligpr. o. M. Ulfstand. c 6v. Smlgn. høvedsmand ovf.Krigskjortel, no. krigsklædning; paludamentum, øffuerste krigskjortel. Colding, Etymol. 865, 1091 (u. sagum); Nucl. latinit. 1143. Hos Moth ogsaa i formen krigskjol. Smlgn. kjortel ovf.Krigsknægt, no. = krigsburs; befol sexten krigz knecte oc foruare hannem. Ap. G. 12.4 (Chr. Pedersen; 1550: stridzmend); strax krigsknechtene luchtede røgen. Tidemand, Jerusal. Forst. b 4v; kom der nogle vel berustede oc vel forfarne krigsknecte, som Staffen Sax indførde. Hvitf. VII. 175; milites adventitii, udlændiske krigs - knægte. Steph., Nomencl. I. 268. Smlgn. t. kriegsknecht og knægt 2) ovf.Krigskæmpe, no. en vældig stridsmand; de store kriigs-kiæmper har stadigt i agt den stridige fiinde at kue. Sorterup, Nye Heltesange (1889) h 2.Krigskæmpe, no.; en sterck kriigskiempe. Damg.Krigsløb, no. krigsomvexlinger, krigsbegivenheder; wii (ɔ: wdi) nogenn aar for thisse mangfoldige krigsløff mønthen megit foruandelit och forringet ehr (1539). Rosenv., Gl. D. I. 51. Smlgn. Grimm, Wb.: kriegslauf.Krigsmark, no. en mark i mønt fra Grevefejden; vilde nu udlegge hannom suo mange krigs-marck och icke danscke marck epther hans breffs lydelsse (1546). Rosenv., Gl. D. I. 91. – skulle dog haffue giuet Olluff Munck fem marck krigs for hans skoff - vogen (1551). sst. I 154; skal han haffue fem marc krigis til fract for huer lest (1545). Dipl. Viberg. 248.Krigsmønt, no. mønt fra Grevefejden (se frgd. o.); vilde hand icke thelie hannom thennom andett end for krigs-mynt (1546). Rosenv., Gl. D. I. 92. Jvfr. then store brøst oc besweringe, som the haffue aff then ny mønt, som wii nu haffue ladett mønthe udi then forgangne feyde (1540). Rosenv. Gl. L. IV. 204. Krigsnam, no. inddrivelse af skatter ved soldater (der skulle lønnes af den, der står tilbage med skatterne); Moth. Smlgn. nam ndf.Krigsnæmmer, no. en soldat, der er lagt ud på krigsnam. Moth. Krigsoverst(e), se krigsøverste.Krigsrentemester, no. en embedsmand, der har tilsyn med hærens lønning (intendant). Moth. Smlgn. rentemester ndf.Krigsrok, no. krigsklædning; paludamentum, krigsrock. Colding, Etymol. 866. Smlgn. t. kriegsrock og rok ndf.Krigsryst(n)ing, no. 1) udrustning til krig; hand havde visse kundskab om kong Svends mærkelig kriigs-rystning. Vedel, Svend Tiuvesk. 26; er her gode raad baade paa folk, kriigs-rystning, fetalie oc skib. sst. 96, 119; samme archeliemester maatte giøre hans majest. forslag paa alle haande krjgsrystninger. P. Resen. 55. 2) rustning (harnisk) til krigsbrug; hand lod hende strax afføre sin krigsrystning oc iføre sine iomffrulige klædebon. Vedel, Saxo. 144; hans høyeste idret vaar ridderspil oc hans beste rigdom vaaben oc krigsrøstning. Lyschand. 30. Smlgn. ryst(n)ing ndf.Krigsrystning, no. (sv krigsrustning) 1); – ComD § 695 (ovf. I. 601 b25). 2) RFII 25 (ovf. V. 490 a38).Krigsindet, no. stridbar, vredagtig. Moth.Krigsskerre, no.? du stercke herre! adsprede de narre ved din krigs skerre. Ranch. 90. Ordet kan være = krigsskare, ligesom nerre forekommer i anf. skr. = narre (jvfr. sst. 378, 381); dog tænkes der måske snarere på et musikalsk instrument, jvfr. knepskære ovf.Krigsstud, no. krigsskat. Moth. Smlgn. stud ndf.Krigsstyr, no. = krigsstud. Moth. Smlgn. t. kriegssteuer og styr ndf.Krigsstyr, no.; udi nærværende aar endnu skal udgifvis en half krigsstyr. Fdg 7/6 1679; – krigsstyrer. Fdg 114 1685.Krigstyg, no. krigsredskaber; swerd, skiold och aldt andhet kriigesstygh. Tavsen. 5. Smlgn. tyg ndf.Krigs- tynge, no. = krigsstyr; hand skulde giøre hannem kriigs-tynge og tieniste heraf. Vedel, Svend Tiuvesk. 161. Smlgn. tynge ndf.Krigsvis, no. – udi k. ɔ: til krigsbrug; the gode oc wijsse wele ther icke till, thij schall mandt ... och fordi brwge thet folck, ther Gud thenom tilføier oc synderlige vdi krijgswijss. P. Eliesen. 139. Smlgn. vis (no.) ndf.Krigsvis, no.; AB II. 233 (ovf. V. 613 b22). – i k. ɔ: i kamp; i krigsuiiss drog til Rom mod mig. VdP 115v; det er paa dobbel saa oc i krigsuiss den beste lyst. Heg 258.Krigsæble, no. et slags gemmeæble; somme steege et krigs eble oc søle udi gierd oc kaste det i tønden. Holst, Oeconomia nova. V. 149; Wolf, Diarium II. 209; Nyt Bibliothek for Physik og Oeconomie. V. 242-43. Med hensyn til forstavelsens bet. jvfr. bemærkningen u. krighård. Smlgn. Nemnich, Polyglot-Lex. III. 331: krieger samt krigsfrugt ovf. og krigsk 2) ndf. Ordet bruges endnu i Fyn.Krigsøverst(e), no. = krigshøvedsmand; selff skulle tienerne følge hørsommeligen deris krigsøffuersters bud. Vedel, Saxo. 459; imperator, krigs- øffuerste, feltøffuerste. Colding, Etymol. 881; Steph., Nomencl. I. 265; førde det tog imod marckgreffue Guasta, keyser Caroli V krigssøffuerst. Lyschand. 625; hand skickede krjgs- øfverster ofver folcket. 2. Krøn. 32.6 (1647; 1550 og 1607: høffuitzmend til strid); de andre 8 vaare nu krjgs- øffverster. Hiøring, Leyres Politie. 13; generaler oc krigs-øfverster. Comenius, Opladne Dør. § 697; beskickede krigs-øverster med deris folck. P. Resen. 86; krigsøversten og lægen udrette tidt meget. P. Syv. II. 173; præpositus, en krigs-øverste, høy officerer. Nucl. latinit. 1310. – kemper kaldedis fordom nogle drabelige stridsmend, som nu kaldis krigsoffuerster, capiteiner. Helvad, Encolpod. xxx 1. Smlgn. sv. krigsöfverste samt overst ndf.Kriagtelige, bio. krigersk; militaliter, kryactelige. Vocab. 1514.Kri(e), go. kriges, stride; instito, emod at kry eller staa. Vocab. 1514; huorfor de krijede paa Danmarck. Hvitf. IX. aaa 2. – wi krige for vort liff. 1. Makk. 3.21 (1607, 1647; 1550: stride); bello, kriger. Colding, Etymol. 115; Steph., Nomencl. II. 162; Nucl. latinit. 68; de haffde tilsammen med møye lagt vind som kiemper for seyren at kriige. Sorterup, Nye Heltesange (1889). h 4. Ordet er sst. forklaret: få (jvfr. t. kriegen); denne påfaldende bet. er dog ej nødvendig. Smlgn. Söderwall, Ordb.: kria.Kri(e), go. Jf bek.Kri(gi)sk, to. 1) krigerisk; bellator, krigisk. Colding, Etymol. 116; de krigske potentater, som deres undersater med krigs omkostninger udmartre jammerlig. Bording. II. 85; da veed mand ej, hvor krigsk mand hannem sige vil, og med hvor stor en hær hand sig skal lave til. sst. II. 101; bellicosus, krigsk. Nucl. latinit. 68, 397; Valhals krigske møer selv maatte søge det aldrig seete spyd. Ewald, Balders Død. A. 3, S. 2. 2) holdbar (om frugt, k. frugt, -æble = krigsfrugt, -æble); krigske æble (1506). Nord. Tdskr. f. Hist. I. 568; er endnu en smuck frucktte haffue mett krisk eblethreer iblantt (1624). Grundtv., Folkev. V. 63; thu tønder med kriigske ebbel. Christ. IV. Breve (1636-40). 167.Krisk, se kri(gi)sk (II. 627 b8).Krigsarmada, no. (t kriegsarmade) krigshær; KD V. 726 (ovf. V. 500 b1).Krigsbefæstning, no. befæstning til brug i k.; det rædde qvinde-kiøn ald krigs-befæstning hader. Helt 191.Krigsbegyndt, to. begyndt med k.; det krjgs-begyndte verck det skick ey haffve vil. GI 80.Krigsberømt, to. berømt i k.; i krigs - berømte heldte. GI b 4v.Krigsbestilning, no. krigstjeneste; Dict (= latrocinium; Etym 631: krigstieniste). Krigsbetjent, no. (t kriegsbedient) tjenende ved hæren; enten det er skibseller krigs-betiente. ChrVS indl. Krigsbogholder, no. bogholder ved hærvæsenet; till woris krigsbogholder leffuerer de resterende penge (1668). KD VI. 487; – kongl mayests velbestalter krigsbogholder (1723). Da IV. 11.Krigsbroder, no. (t kriegsbruder) krigsfælle; VdS 319 (ovf. II. 658 a14); det mercke de krigsbrødre vel til hoffue. Heg 207. Krigsbud, no. budskab om krig; lod sende herorff eller krigssbud fire veje fra by. ClS 145.Krigsbytte, no. (t kriegsbeute) i nuv. bet.; Etym 982 (u. præda); NL 1337.Krigsed, no. (t kriegseid) ed som kriger; sacrament bemercker en kriegseed. Luther, Catechism v Resen f 2; Steph I. 222 b (u. sacramentum militare). Krigserfarenhed, no. (t kriegserfarenheit) erfarenhed i k.; (1675). HT6 III. 475 (ovf. V. 207 a22).Krigsfard, no. = krigsfærd, se ndf.; HvfB g 2v (ovf. I. 117 b s. l.). Krigsfare, no. (t kriegs(ge)fahr) fare i k.; (1612). NdM II. 51 (ovf. u. forgange 1)).Krigsflåde, no. (t kriegsflotte) i nuv. bet.; AB II. 230 (ovf. IV. 798 b12).Krigsforde, no. krigsfærd; met skiold oc suerd loed hand sig giorde, som herrer pleie i deris krigsforde. VdP 174v. Jf fore.Krigsfordrag, no. overenskomst i k. (kapitulation); dog nød hand krjgs fordrag oc bleff til leyren førd. GI 14. Jf fordrag 1). Krigsforfaren, to. erfaren i k.; hand sammendrager af krigs-forfarne folk en mægtig hær. AB II. 232, 259 (ovf. II. 472 b30). Jf forfare 5).Krigsforretning, no. (sv krigsförrätning) foretagende i k.; befindes ved adskillige krigsforretninger behindrede (1657). HT8 I. 476. Jf forretning (V. 292 a12).Krigsforstændig, to. (t kriegsverständig) havende forstand på k.; for de høye krigsforstendige som et eget paafund proponere (1675). HT6 III. 476.Krigsfærd, no. krigstog; følge kongen vdi krigsfærd til tieniste. Hvf II. 104; hand skulde udi aandelig krigsfærd være saa vældig. PBd 47.Krigsgesinde, no. (t kriegsgesinde) krigsskare; vden bevæbnet krigsgesinde, drabanter oc musqueterer. SkP 260. Jf gesinde (V. 358 a44).Kriggevant, to. (t krieg(s)gewohnt) krigsvant; strid-baarne, kriggevante. Wiel XI. 505. Jf gevant.Krigsgevær, no. krigsvåben; GI b 4v (ovf. u. fysik); de hafde intet andet krigs gevehr end buer. RFII 403; det var den bytte ... mesten bestaar udi kriges-gevæhr. VoG v 13. Jf gevær (V. 350 b17).Krigsgud, no. (sv krigsgud) i nuv. bet.; MP 8 (u. Mars); Steph I. 11 a; RG II. 172 (ovf. II. 849 a34).Krigsgudinde, no. (sv krigsgudinna) i nuv. bet.; ligesom hun ville affvende dennem fra krigs gudinden. WE 251.Krigshelt, no. (t kriegsheld) i nuv. bet.; for krigshelte i deris strid. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn 23; den ædle krigs-helt Skack. AB I. 66; de fectende krigsheldter. GI 5. Jf ovf. II. 207 b44.Krigsherre, no. (t kriegsherr) hærfører; SmdL 440; VdS 322; WE 264 (ovf. III. 517 a19, 583 b12, 458 a27).Krigshjælp, no. krigs- skat; 1683 krigshielp 16 rdlr. Suhm I. 2. 129. Jf ovf. II. 340 a19. Krigshob, no. (t kriegshaufe) hærafdeling; turma, en krigs-haab af to og tredive rytter. Steph I. 224 b. Jf ovf. II. 248 a45.Krigshofværk, no. krigs gærning; saadane listige practicker oc krigshoffuerck bruger Satan mod oss. Hvasz a 4v. Jf hofv.Krigshorn, no. (t kriegshorn) horn til brug i en hær; Etym 251 (= tuba militaris).Krigshoved, no. (t kriegshaupt) hærfører; AB II. 315 (ovf. II. 622 a37).Krigsinstrument, no. (t kriegsinstrument) krigsredskab; saa fick hand krigsinstrumenter nock. HiørK g 2.Krigskappe, no. feltkappe; Dict (= læna); Steph I. 177 a (u. chlamys). Krigskarl, no. kriger (soldat); Etym 1376 (ovf. IV. 38 a13); – en krigs-karl ved navn Jacob. Holb, Jak v Thybo A 1, S 4.Krigskasse, no. (sv krigskassa) pengebeholdning til hærudgifter; de vahre, som betrædis, at være til krigs cassen forfalden. Fdg 30/4 1692 § 17.Krigskiste, no. = krigskasse; dermed vil berige krigs kisten. AB II. 263.Krigsklæder, no. flt. (t kriegskleid) klædning til k.; de vnge karle førde sig i krigsklæder. 1 Makk 149 (1607, 1647); de toede hans krigsklæder. 1 Kg 2238 (sst).Krigskommissarie, no. (sv krigskommissarie) embedsmand ved hærens udskrivning, udrustning og forplejning; for ordinerede ethers naadis konng. matz. kriigis chomissarier enn femtenn kneckter hiid (1566). RdM2 I. 748; Etym 1022 (ovf. III. 150 a45); jeg blev krigskommissarie. GFK 52. Jf oberk. Krigskunst, no. (sv krigskonst) i nuv. bet.; maa du først lære krigskonster. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 22.Krigskåbe, no. = krigskappe; Etym 622 (u. læna).Krigslast, no. (t kriegslast) krigsbyrde; saadan stor udgifft, som krigslasten medfører. Fdg 21/7 1657 indl. Jf last ndf.Krigslejr(e), no. (t kriegslager) i nuv. bet.; MP 96 (u. castra); Etym 180. – siunes at haffue verit der en krigsleire (1638). DS2 IV. 100. Jf leger 3).Krigsljud, no. kampråb; der er en krigs liud i leyren. 2 Msb 3217 (1607, 1647).Krigsløfte, no. en hærførers løfte til guderne i k. M.Krigsløn, no. (t kriegslohn) sold; Etym 1229 (u. stipendium). Krigsmagt, no. (sv krigsmakt) i nuv. bet.; VdV II. nr 49 (ovf. I. 611 a12); Hvf I. 182 (ovf. u. fraholde); II. 98 (ovf. I. 481 b24); Hex 31 (ovf. III. 403 b20).Krigsmand, no. (sv krigsman) = krigskarl; ApG 2732 (ovf. II. 283 a30); ChrIII Hist II. 555 (ovf. III. 453 a12); VdS 471; PSO I. 237 (ovf. I. 322 b11, 529 a26). Krigsmaner, no. (t kriegsmanier) krigsskik; hun til priis vel kunde dennem giort paa krigs-maneer og viis. AB II. 233; GI 6 (ovf. IV. 395 b7), 98; Naur* 272 (ovf. I.* 49 b u. dræbespyd). Krigsmaterialier, no. flt. i nuv. bet.; ChrVA § 123 (ovf. u. bortføre 2)).Krigsmunition, no. (t kriegsmunition) forsyning til k.; Hvf VI. 185; RFII 91 (ovf. I. 74 b17, 529 a2).Krigsmærke, no. felttegn; de Amalers vaaben oc krigssmercke. Lysch 58, 246 (ovf. V. 376 a12). Jf mærke 2) (ovf. III. 40 a14).Krigsoffiserer, no. (t kriegsofficier(er)) offiser i hæren; nødis till at parer e nogen anden krigsofficerer (1658). Rørdam, Stud Deltag 169; (1659). Stolpe I. 91 (ovf. III. 517 b4); Fdg 30/4 1692 § 7 (ovf. V. 355 a28). Jf offiserer.Krigsordinans, no. hærordning; den krigsordinants, her udi riget hidtil været haver, at forandre (1621). NdM II. 169.Krigsordning, no. (t kriegsordnung) 1) slagorden (ordnet kampmåde); Hvf II. 4 (ovf. IV. 274 a3). 2) hærordning; den lave imod den højere efter kriigs-ordningen. ChrVA § 11. Jf ord(n)ing.Krigspuds, no. (sv krigsputs) i nuv. bet.; Etym 93 (u. astus); AB II. 255 (ovf. V. 488 a14).Krigsrad, no. række soldater (geled); ordines, krigs-rad, gelid. Steph I. 266 a.Krigsredskab, no. i nuv. bet.; 1 Makk 620 (ovf. I. 353 b15). Krigsret, no. (sv krigsrätt) 1) lov for hæren; Steph I. 297 a (u. jus militare). 2) domstol for hæren; NdM III. 182 (ovf. I. 568 a9); Fdg 5/5 1653 § 3 (ovf. V. 274 b23); ChrVA § 25 (ovf. IV. 61 b53). Jf oberk.Krigsrulle, no. (t kriegsrolle) mandtalsliste til hæren; Etym 1068 (= rituales libri). Jf rulle 4).Krigsrygte, no. rygte om k.; Matt 246 (ovf. II. 624 b31).Krigsråb, no. (sv krigsrop) = krigsljud; Etym 112 (= barritus).Krigsråd, no. (sv krigsråd) 1) råd med hensyn til k.; att med første anordnis krigs-raad her j rigit (1656). DM3 IV. 292 not; forordnes et krigsraad aff officerer at raadslaa om herrens tjeneste (1657). HT8 I. 467. 2) medlem af et sådant; hans krigs raad raadsloge. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn II. 31; jeg tiente krigsraad Tscherning. AB I. 125; generaler, kriigs-raad, commissarier. ChrVA § 10. Jf råd 8).Krigsskib, no. (t kriegsschiff) i nuv. bet.; Etym 744 (ovf. III. 387 a42); har overmandet et krigs-skib. AB II. 182, 12; (1677). DS2 I. 70 (ovf. II. 6 a46).Krigsskik, no. i nuv. bet.; Etym 316 (= militaris disciplina).Krigsskrig, no. (t kriegsgeschrei) = krigsljud; Hvf V. 242 (ovf. IV. 337 a54); Dict (= barritus).Krigsslagtning, no. feltslag; haffuer stahett itt stoer krigs slactning (1623). DS2 VI. 159. Jf slagtning. Krigssold, no. (t kriegssold) løn for krigstjeneste; Dict (= stipendium); NL 1757.Krigsstalbroderskab, no. fællesskab i krigstjeneste; Dict (= commilitium).Krigsstat, no. (t kriegsstaat) krigerstand (krigsvæsen); som jeg hafver meent at kunde om krigs-staten paamindes (1670?). DM5 II. 295. Jf stat 2). Krigsstorm, no. storm (angreb); MP 98 (u. impressio).Krigsstykke, no. kanon til krigsbrug; de store krigsstykker, hele og halve kartover og andre grove skud (1668). KD V. 769. Jf stykk(j)e 3).Krigsstålhændet, to. havende sværd i hånd til k.; mens kriigs-staal-hænded Gud vil fred sin pas afskiære. Wiel X. 405.Krigsstøvle, no. støvle til brug i k.; ocrea, et slags krigsstøffle med beenskinner. Etym 835.Krigstid, no. (t kriegszeit) i nuv. bet.; udj berøerte krigstider haffuer veret belastet med stoer indqvarteringer (1661). KD III. 525; disse farlige krigs tider. Fdg 7/6 1679. Krigstilfælde, no. forefaldende krig; udi alle kriigs - tilfælde komme hver andre til hielp. ChrVA § 14.Krigstilvant, to. krigsvant; vor krjgs til vante mend lod see det icke mindre. GI 12.Krigstjeneste, no. (sv krigstjenst) i nuv. bet.; Etym 631 (ovf. s 612 a12); DL 3-14-15 (ovf. II. 596 a31). Krigstog, no. 1) (sv krigståg) i nuv. bet.; Etym 919 (ovf. II. 767 b49); NL 1234. 2) (t kriegszug) hær i marschorden; agmen, krigs tog, reisende krigsheer. MP 95.Krigstynge, no.; KhS5 III. 674 (ovf. V. 35 a18).Krigs[e]våben, no. i nuv. bet.; bruger ieg oc krigsvaaben oc værie. Heg 224; – krigs-vaaben, gud og kæmpe. KC* h 1v; – det ganske Tydskland har et skrald af krige - vaaben hørt. Raun 24.Krigsværk, no. (t kriegswerk) krigsforetagende; Etym 744 (u. militia).Krigsvæsen, no. (t kriegswesen) krigsforetagende; naar eders krjgsvæsen hafver bract eder meget ind. BT II. 305.Krigsøvelse, no. øvelse til k.; deris krigsøvelse og anden haandtering. VdK 28; MP 104 (u. exercitia militaris).Kriger, se sjøk. Vis mere +