KunkleKunkle, go. forvirre. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: kunkeln samt be-, forkunkle ovf. (foruden de der anf. prøvesteder jvfr.: saa de maa see, hvor slømmelig all stadz er dem forkunckled. Ciegler, Verdsens Speyl. g 1v; Pontopp., Gramm. D. 181) og sammenkunkle ndf.Kunkle, go. Jf omk.se i sammenhæng Vis mere +