KvemhedKvemhed, no. 1) skikkethed, duelighed; talæns qwæmhet oc rigdommens forsmædilsæ ære dygdernes størstæ grundwol. Brandt. 157.16; docilitas, quemhed til at nemme. Vocab. 1514; randsage theris qwemhed, som schulde worde prester. P. Eliesen. 365. 2) lempelighed, varsomhed; diwbe oc drabelige sacramentt altiid haffue een hemelig oc lønlig handell mett qwemhed oc stor lempe. P. Eliesen. 387. 3) bekvemmelighed; saa en part aff thennom (ɔ: syge) nedlaugdes i Grobrødre closter, hwor the dog føge roo eller qwemhedt haffwe kwnne (1533). Hist. Tdskr. 4. R. III. 483. Smlgn. bekvemhed ovf. og ukvemhed ndf.se i sammenhæng Vis mere +