LøshedLøshed, no. 1) noget løst; dw setter de ondis ting paa løsshed. Ps 7318 (CP, jf ovf. III. 869 b38). 2) (fsv löshet) upålidelighed, letsindighed; Br 16023 (ovf. II. 888 a37); som ey gonge i sin hugs løshet. HS 90-1; lov og løshed komme aldrig sammen. PSO I. 359 (sst. forkl.: skødesløshed). Jf hude-, men-, sanse(s)-, sind-, syndes-, tro-, var-, ærel.se i sammenhæng Vis mere +