LøvenLøve(n) (løje), no. løve; ik. (∾ isl. león, ljón); han røthe jnwortes som eth løwen. Gl. D. Bib. 1 Msb. 27.34; en løffwen. sst. 49.9; Roland for som ieth liøwen. Romant. Digtn. III. 163.10; eth liøgen. sst. III. 166.10, 9 (= en løwe. Chr. Pedersen. V. 111.12; 113.15, 14); loens natur. sst. III. 83.26 (= løwernis. Chr. Ped. V. 57.28); noger løwe. sst. III. 128.1; soa raskeligh sprang then løyæ fram. sst. II. 222, 204 (= løwæn. sst. I. 109, 88); en løye. sst. II. 202 (= jen leon. sst. I. 85); løyær, biørne och alskøns dywr. sst. II. 141 (= løwer. sst. I. 13); iij løær. sst. III. 26.14 (= løwer. Chr. Ped. V. 20.6). – hank. (∾ isl. león); aff thet brødh voxtæ een løfuæ, han gaff up sin mun. Brandt. 242.19-20; (hunk. sst. 235.32; 236.3); løwen er omkommen, at han røffuer icke mere. Job. 4.11; taare en løue ey vel see paa, men naar de finde hannem død henlagt. Hegelund, Calvmnia. 32v; naar løven dette seer, ham holdis sverd i skede. Hexaem. 230; B. Tott. III. 79; ligesom mand seer løven brøle, naar hand er bleven harm. Kingo, Chr. V. b 2v. – hunk.; ther løyen var thess var vetær, tha grænnet hun ... thi hun var vredh, hun rædiss fore her Ywans qwale. Romant. Digtn. II. 255 (= han. sst. I. 156, hunk. sst.); (1533). D. Mag. II. 87; kom en vnger løffue mod hanom, och Herrens aand giorde hanom dristig saa, at han sønder reff hende. Dom. 14.5-6 (Tidemand, 1550); Amos. 3.4; de hustruge en liden hund faar løuens øyen, der aff bliffuer hun forferdet. Pallad., Præservative. l 5v; Molb. Hist.-biogr. Saml. 121; Grundtv., Folkev. I. 140 b; som en løve, naar hendis vnge bliffue hende berøffuede. Arctander, Ligpr. o. O. Skram. e 3v; hand lod hannem kaste for en løwe, men hand gaff sig vforferdet imod hende. Lyschand. 74, 633; som en løffuis søffn, for huilcken ingen rædis den stund, hun soffuer. H. H. Skonning, Hed. Philos. 165; Caracalla haffuer hafft en løffue saa saare tam at omgaais med, at hun hafuer staaet hos keyserens bord oc ædet, huad hand vilde kaste til hinde. sammes Mirab. naturalia. 316; naar løven er død, springe harer paa hende. P. Syv. I. 292. Smlgn. Aasen: løva. – vare tha gripende sosom løw. H. Suso. 75.1-2. J. form, jvfr. Varming. § 70. – den friske leffue, som skreffuen staar i din skiold. Grundtv., Folkev. I. 134 a (= løffue. sst. I. 136 a); en glubendis leue, en vred biørn. Tidemand, Post. I. 142v. Jvfr. Varming. § 81. 4. – løyer, leopardæ. Mandev. Rejse. 129.18; ath wij schulde icke komme wdi then wmilde løijes mund. P. Eliesen. 122; frels meg aff løyens mwndt. Ps. 22.22 (Fr. Vormords.; Chr. Pedersen: løwens). – en isl. l. ɔ: et får; dristig som en islandsk løve ɔ: faar. P. Syv. II. 95; Moth. – han er en pommersk l. ɔ: helt, hvor der ingen fare er. Moth. Pommer(n) bruges oftere som udtryk for ringeagt, jvfr. Grimm, Wb.: Pommer; Rietz: Pommern. Løven, no.; – de vnge løwe. Ps 10421 (1607; 1647: løver, jf PG 173); – HKv 5335 (ovf. II. 82 a22). Jf fluge- (I. 568 b21), jordl., leon. Løvefod, no. plantenavn, 1) alchemilla vulgaris; løuefod, synau, alchimilla. H. Smid, Lægeb. VI. 67v-68; S. Paulli, Flora D. 15 A; Kylling, Viridarium. 3; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. 26. Endnu alm.; jvfr. Jenssen-Tusch. 12. 2) pilosella minor altera. Moth. Vistnok hieracium pilosella.Løvefod, no. 2) i eg. bet.; haffuer tillagt dennem for deris gesuindighed skyld ørne vinger oc for deris styrcke løwe fødder. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 205.Ljøenhjærte, no. løvehjærte, løvemod; greffuen war en god ryddere ok haddhæ nær eth liøen hiærthæ. Romant. Digtn. III. 88.27-28 (= løwe hierte. Chr. Pedersen. V. 61.6).Ljøenhjærte, no.; – hvor forandred dit løve-hierte blev. DV IX. 641.Løjehvalp, no. løveunge; the løye hwalpe sckryde effter rooff. Ps. 104.21 (Fr. Vormords.; 1550: de vnge løuer); Moth. Smlgn. isl. leónshvelpr. Løveman, no. løvemanke; juba, hesteeller løve-mann. Nucl. latinit. 665. Smlgn. man ndf. Løvepard (-perd), no. leopard; fra løuernis bolige, fra løueparders bierg. Højs. 4.8 (1550; 1607: parders; Luther: der leoparden). Hos Moth: løveperd. Løveperdsbane, no. plantenavn, aconitum pardalianches. Moth. Vistnok = a. Napellus.Løveperdsklov, no. plantenavn, ranunculus sceleratus. Moth. Smlgn. klov ovf.Løveperdsrumpe, no. plantenavn; malva alcea. Moth.Løveperdsve, no. = løveperdsbane. Moth.Løvesvans, no. plantenavn, lathræa squamaria. Moth.Løvetidsel, no. et slags tidsel; carduus ferox. Moth.Løvunge, no. løveunge; der maa bode vngnødet oc løwongen gaa med fett queg. Tavsen, Post. sommerd. 148v (= Jes. 11.6).Løvunge, no.; – tredhæ the leuæongher wnder myne fødher. T 235 (jf Ps 9113).Løvefødt, to. født af løveslægt; at du varst løve-fød og havde løvens mod. AB I. 66.Løvegrum, to. grum som en l.; den løve-grum strax bliver. KSK a 4; Naur e 3 (ovf. III. 192 a31).Løvehjærtet, to. modig som en l.; KSB a 4v (ovf. IV. 697 a35).Løvehud, no. i nuv. bet.; denne løwe hud haffuer hand der effter gaaed vdi. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 85; kleder mand asenet i løvehuden. PSO I. 58; gik saasom haren klædt i modig løve-hud. DP 52.Løvehvalp, no.; lad løve-hvalpen aff din haand sin føde tage. Wiel XI. 470. Løveklo, no. i nuv. bet.; de ham rykker i haaret med løve-klør. KPs 515; din løve-klør, som dig kand slide løs. Naur z 3.Løveklæder, no. løvehud brugt som klædning; OR 92 (ovf. III. 291 a15).Løvekule, no. i nuv. bet.; kaste dem ned i løuekulen. Dan 625 (1550, 1647).Løvelignelse, no. løvebillede; RFII 62 (ovf. I. 180 b3). Jf lignelse 1).Løvemod, no. mod som en l.; hav siden løve-mood. PSB 185; KPs 442; DP 30 (ovf. V. 417 b38, 418 a22).Løvemund, no. antirrhinum orontium; Kyll 10 (= a. arvense); Buchw 48. Jf JT 23; Nemn I. 362.Løvemundet, to. havende mund som en l.; Hex 185 (ovf. II. 694 a39, ɔ: hvalrossen). Løvenisse, no. hane; den fryctsom løve - nisse med dobbelt kroone rød. Hex 212. Løvepar, no. i nuv. bet.; KC* a 1v (ovf. III. 139 a39). Løverumpe, no. 1) løvehale; fødder som en drage oc en lang løwerumpe. Bunt* I. 416. 2) = løvesvans; Kyll 115 (= sqvamaria, t löwenschwantz. sst.). Jf rumpe 1).Løvensal, no. l. (himmeltegnets) plads; Hex 170 (ovf. V. 536 b34).Løveskjold, no. skjold med l.; taarnkronet aae-gudinde med dit blaae løve-skiold. Reenb II. 117 not (om Ribe, jf Terp 21).Løvestærk, to. stærk som en l.; SortS 55 (ovf. V. 685 b42).Løvetand, no. 1) en l. tand; hvor er din løve-tand? Naur d 2v. 2) leontodon taraxacum; SmdLb VI. 34 (= dens leonis, ovf. III. 522 a38, jf de sst. anf. st.). Jf JT 124; Nemn II. 365-6.Løvetitel, no. navn indeholdende l.; til sit høje navn og løve-titul svar. AB I. 66 (til U. F. Gyldenløve). Løvetunge, no. = løvetand 2); FD 203 A.Løvetæmmer, no. i nuv. bet.; som hine løue temmere bruge met leuuerne. PlP c 5v.Løvinde, no. (t löwin) i nuv. bet.; MP 241 (u. leæna); Etym 647; FD 342 K (ovf. V. 337 b24). Vis mere +