LanderygteLand(e)rygte, no. = landery; saadant landrøgte hører jeg at gange om ether (1562). Rosenv., Gl. D. II. 321; Kiersten doctors, som waar i fuld lande rycte oc ry (1649). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 135.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag