LokLok, to. som lader sig lokke, bevæge; huem the faa een skøn hest, een hund eller een fwgell att giøre tam oc lock. Er. Roterod., En chr. furstes undervisn. 4. Smlgn. t. lock.Lokke, go. forføre til utugt; huilcken mand heller suend ther lokker heller beligger nogen mands møe heller kuinde (1469). D. Mag. VI. 55; Rosenv., Gl. L. V. 286; (1537). sammes Gl. D. I. 63 (se beligge 3) ovf.); (1585). IV. 61-62 (se u. efterlægge ovf.); locke een frimandz daather oc henne beligge. P. Eliesen. 76-77; Grundtv., Folkev. II. 40 b; Vedel, Saxo. 84; (1621). D. Saml. V. 276; locke en pige, stuprare. Colding, Dict. Herlov.; hun war et locket quindfolck, oc Maren gaff hender an for piige att wære. Jammersm. 225, 18. – i sædv. bet.: lacio, locker ad noget. Colding, Etymol. 616; Steph., Nomencl. II. 1004; Psalmedigtn. I. 327 b. Smlgn. isl. lokka samt an-, be-, indlokke ovf. og til-, ud-, undlokke, ulokket ndf. Lokkebarn, no. et lille barn, der let lokkes. Moth.Lokkedrik, no. elskovsdrik; philtrum, lokke-drik. Steph., Nomencl. I. 258; Moth.Lokkedrue, no. en lokkende drue; da er det icke kinder-spil fra lystens locke-drue sit sind at kunde hytte. Sorterup, Poet. Smaasag. 32.Lokkefugl, no. flt.: -er; ofverslaar hand dem med garn, som ere lockede ved locke-fuglerne. Comenius, Opladne Dør. § 428. – illex, lockefugl. Colding, Etymol. 618; Nucl. latinit. 698. Smlgn. fugl ovf.Lokkefugl, no.; – locke-fule. MP 142.Lokkespil, no. lokkemad; den onde verdens bedragelige locke-spill, som diefvelen bruger til at forføre mig fra Gud med. Rosenkrands, Undervisn. 44. Jvfr. t. lockspiel.Lokkere, no. forfører; mod de iomfrwer, som lode seg locke oc krenncke oc emod samme theris lockere oc krenckere. P. Eliesen. 434; pellax, bedragelig lockere. Colding, Etymol. 619; Nucl. latinit. 699.Loksom, to. lokkende, indbydende; invitabilis, venlig, locksom. Colding, Etymol. 1451.