MisbrugeMisbruge, go. i nuv. bet.; abutor, missbruger, vanbruger. Colding, Etymol. 1486; Steph., Nomencl. II. 26; Nucl. latinit. 2143; Pontopp., Gramm. 354; paa thet ieg skal icke misbruge min frighed. 1 Kor. 9.18 (1524, Chr. Pedersen, 1550; 1607 og 1647: vanbruge); ther snarlige mijsbrugis oc komme wdi onde waaner. P. Eliesen. 385. Smlgn. sv. misbruka. Misbruge, go. – m. sig ɔ: handle uret; Bang, Taler 487 (ovf. IV. 985 b53). Jf ovf. V. 144 a37.se i sammenhæng Vis mere +