MisfaldMisfald, no. 1) ulykke. Moth. Smlgn. isl. misfall. 2) mishag, utilfredshed; om hand vilde temoignere sin displicentz og misfald offver de spargerede libeller (1676). Geh. Ark. årsb. VI. 132. Smlgn. t. miszfall. Misfalde, go. 1) mishage; forhobendis, at die ethers konlig. maiestat, naar die retteligønn offuerveyes, icke myssfalde skulle (1561). Khist. Saml. VI. 179; (1572). sst. VII. 250; langdrectighed misfalder store herrer. Lyschand. fort. XXI; det missfalder icke Gud, at it menneske nødtørffteligen giør sig til gode. Brochmand, Post. II. 111; jeg har willet lade eder vide, hvad mig misfalder (1675). Vaupell, Griffenfeld. II. 46. – lade sig m. ɔ: være utilfreds med; at hand skulde forarge sig der paa oc lade den gantske handel misfalde sig. Tidemand, Post. III. 65 (= t. ihm den ganzen handel missfallen lasse); huilcket Erick Rosenkrantz lod sig høyeligen missfalde. P. Resen. 128. Jvfr. lade 3) ovf. Smlgn. t. miszfallen. 2) misbillige, forkaste. Moth.Misfalde, go. 3) (isl misfalla) mislykkes; Adonias volt' mig oc kiff, der det monne hannem misfalde. Jac 99. Vis mere +