MiskundeligMiskundelig, to. nådig, barmhjærtig; wide wi engen thing ther til bæthre at wære bland alle miskundlighe gerninger æn almøsse gave (1463). D. Mag. III. 207; Brandt. 291. 24; salige ere de, som ere miskundelighe, thii at de skulle fonge miskundhed. Chr. Pedersen. I. 168 (= Matth. 5.7 (1524 og flgd. overs.)), 278; P. Eliesen. 11; naadig oc barmhiertig er herren, langtaalig oc saare misckwndelig. Ps. 103.8 (Fr. Vormords. og flgd. overs.); mod de rige vaare de end noget miskundelige. Pallad., S. Ped. Skib. o 8v; ingen vor saa miskundelig, at hand vilde løffte eller vende mig om. Hvitf., Jens Grand. 9; vær hans gandske huus miskundelig. E. Naur. qq 1. Se også u. miskunde. – dend, som har størst ret til at straffe, er offte miskundeligst. Gerner, Epit. 62. – Som bio.; wille ieg helder miskundelig giffue thz tijl meth slætte. Rimkr. q 2v. Smlgn. Söderwall: miskunneliker og miskunnelika samt umiskundelig ndf.se i sammenhæng Vis mere +