MisloveMislove, no. 1) mistro, mistillid; ther settis loffwe till thennom oc missloffue til Gudt. P. Eliesen. 8, 9, 22, 25; haffuer mand och messloffue paa nogher (1526). N. D. Mag. V. 109; then moo mand ald tiidh holdhæ till faræ och beræ mesloffwæ paa. Tavsen. 80; diffidentia, missloffue. Turson, Vocab. 132; Tidemand, Post. II. 117v; Hegelund, Calumnia (Smiths udg.). 154; aff hues som siden skede, findis vel, huad der haffuer veret vnder mistro oc misloffue. Hvitf. IV. 190; missloffue oc misstro, affecta fides. Colding, Dict. Herlov. 2) falsk tro, overtro; hand giorde det at bestyrcke misloffue oc vantro met. Tidemand, Post. I. 100v (= t. den aberglauben); saadan iemmer kom altsammen aff denne misloffue, at naar dieffuelen tog sig en ham paa, da trode huer mand, at det vaar icke dieffuelen, men it menniskis siel. sst. II. 9 (= t. aus diesem aberglauben). 3) mangel på ordholdenhed i løfter. Moth. Smlgn. Söderwall: mislove; Sch. u. L.: mislove; Reinhardt, Valdemar Atterdag. 598 samt love ovf.Mislove, go. love, hvad man ej kan holde. Moth. Vis mere +