MistankeMistanke, go. mistænke; een tyran haffuer inghen ting meer mystanckt. Er. Roterod., En chr. furstes undervisn. 24.se i sammenhæng Vis mere +
MistankeMistanke, no. i nuv. bet.; suspicio, mystancke. Vocab. 1514; mistancke, mistænckelse. Colding, Etymol. 1207; Nucl. latinit. 1725; Pontopp., Gramm. 355. mis-tanke er venskabs forgivt. P. Syv. I. 305. Mistanke, no. – hunk.; slig mistancke hun vilde ey sig vel skicke. RFK h 1v. Jf tanke. Mistankefuld, to. mistænksom; kærlighed er omhyggelig oc mistanckefuld. Hegelund, Svsanna. 8v ir.; de mennisker, som ere heffngerige oc mistanckefulde. sammes Calvmnia. 33v. Smlgn. Söderwall misthanka fulder.Mistanke, to. = mistankefuld; vere saa vantro oc mistancke, at mand ingen skulde ville tro eller sette liid til. Tidemand, Post. II. 90.Mistanke, go. mistænke; een tyran haffuer inghen ting meer mystanckt. Er. Roterod., En chr. furstes undervisn. 24.Mistankelig, to. mistænkelig; att ingen ewangelii fiende kunde lowfflige straffe hannum for naagen mistanckelig hoffwed last. Schroch, En føge forclaring. 7v. – suspiciosus, mistænckelig. Colding, Etymol. 1207; Nucl. latinit. 1725.Mistænke, no. hunk. mistanke; naar nogen fonger nogen mistencke till sin ieffn cristen for nogen ting, da skal han strax giffue hende aff sin hw. Chr. Pedersen. II. 145; V. 264.4, 413.14; suspitio, mistencke. Turson, Vocab. 134; al mistencke vender han fra sig. Herm. Weigere. 185v.Mistænke, go. have mistanke om; hertugen mistenckte intet forræderi. Vedel, Saxo. 277; suspicor, mistæncker, haffuer en liden tancke om. Colding, Etymol. 1207; Steph., Nomencl. II. 1356. – dend, som frykter ej, mistænker ej. P. Syv. I. 305; – icke schall haffue nogen anden persone hoess seg, ther han kand wære møstencht fore aff nogen (1536). Malmøb. LXXVI. Smlgn. umistænkt ndf. Mistænkels(e), no. = mistænke; breff meth hele jnciglæ oc wskadde j alle stedh aff mistenkelse (1417). Kbhvns. Dipl. I. 142; nær meg kommer fore ien læt mistænkels. H. Suso. 58.9 (j. form, jvfr. Varming. § 70); ath det enfoldige folk ey skwlle fonge mistenckelse til hende. Chr. Pedersen. I. 145. Se også u. mistanke. Smlgn. Söderwall: misthänkilse oc tænkelse ndf.Mistænkelig, to. 1) i nuv. bet., se ovf. III. 106 a47-8. 2) mistænksom; Etym 1207 (u. suspicax); NL 1726. Jf DSt 1912 57 f.; um. ndf.Mistænkisk, to. mistænksom; mistenckisk oc underfundig. ClS 66. Vis mere +
MistankeMistanke, to. = mistankefuld; vere saa vantro oc mistancke, at mand ingen skulde ville tro eller sette liid til. Tidemand, Post. II. 90.se i sammenhæng Vis mere +