Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
5 resultater
MosMos, no. vælling, tynd grød; huer dag steg, grød, moes (1492). Fynske Aktstk. I. 39; tog Melzar deris beskickede mad bort oc gaff dem moss. Dan. 1.16; offa, moes, slaberatz. Colding, Etymol. 838; meelgrød eller anden moes. Steph., Nomencl. I. 134 b; mon jeg en velding eller moos af løfter kand anrette. Bording. I. 55 a. Smlgn. sv. mos; Sch. u. L.: mos; ht. mus samt drue-, hakke-, kirsebær-, kobber-, kraft-, lunge-, lægemandelmos ovf. og sne-, ærtemos ndf., og nuv. kartoffelmos.Mosvælling, no. = mos; Colding, Etymol. 43 (se ovf. u. kraftmos).
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III
MosMos (mus), no. i nuv. bet.; muscus, muss paa træ. Colding, Etymol. 792; Steph., Nomencl. I. 162 a; moos. Nucl. latinit. 989; moes, mus. S. Paulli, Flora D. 389 A; muss. Kylling, Viridarium. 102–107; saa gammel som mus paa træ. P. Syv. II. 12. Smlgn. Söderwall: mos (mws).Mosgroen, to. mosgroet; then stheen wordher eij mwssgroodh, som offthæ røres. P. Lolle. nr. 657.
2) træsk, forhærdet? hinæ moesegroffuen muncke och riige prester. Prædikant. Gensvar. 29. Jvfr. V. S. O.: mosgroet 2).
Mosse, go. stoppe mos i; hannd brolagde om thend brønnd, og selff steen till, og mos till, hand mos-, sede brønden mett (1577). D. Mag. 3 R. II. 212. – tm. overgroet med mos; muscosus, begroed med moos, moosed. Nucl. latinit. 989. Smlgn. sv. mossa sig.Mosse, go.
2) rense (træer) for mos; M. Jf be-, gråmosset.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III
MosMos, no. Jf feder-, flovels-, jord-, lever-, lunge-, stenbregne-, sten-, strand-, vatnm.Mossiret, to. prydet med mos; her skal men trint omkring muss-zired vande prange et kølig kildespring. Raun 82 (= l virentia musco. IV. 18). Mossetave, no. mostot; om nogen skulde af det sted en mussetave rappe. Wiel II. 102. Jf tave 1).
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V
MosMos, no. Jf bjug-, brand-, brød-, lever-, mænge-, ost-, simle-, smør-, spillinge-, vin-, æble-, æg-, ølm.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V
MoseMos(e), no. i nuv. bet.; østhen ower en mos (1515). Dipl. Viberg. 135 (j. form, jvfr. Varming. § 70); rose, som staar for dig i mose oc lider baade regn oc rod. Arrebo. II. 20; palus, mose. Colding, Etymol. 866. – flt.; paa there flodhe ok strømæ ok mosæ. Gl. D. Bib., 2 Msb. 7.19. Smlgn. klynmose ovf. og mølle- og torvmose ndf.Mosebo, no. en, der bor i en mose; paluster, mosæbo. Småstykker. 29.15, 50.Mosebregne, no. plantenavn, filix palustris, Moth. Smlgn. moradsbregne ovf.Mosebrændse, no. plantenavn, hepatorium aquatile. Moth. Smlgn. brændse ovf. (u. brand).Mosefald, no. afløb fra en mose. Moth.Mosegris, no. et slags vandrotte; en mand, som gav sig ud for at kunne mane mosegrise bort, af hvilke øens indvaanere vare svært plagede (1665). Khist. Saml. II. 224. not.; Moth. Smlgn. Molb. Diall.Mosekongespyd, no. plantenavn, asphodelus luteus palustris. Moth. Smlgn. Nemnich. I. 511 samt kongespyd ovf. (u. koning).Moserøllike, no. plantenavn, achillea millefolium. Moth.Mosesanket, to. sanket i en mose; opfostrer eders (ɔ: storkenes) æt med moose-sanked spiise. Hexaem. 205.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag