NatureNatur(e), no. hunk. (∾ l. natura; isl. nattúra). 1) natur; vor menniskenss nature besmittet, oc Gudz besynderlige naade vor tagen fra hende. Chr. Pedersen. I. 227, 16; IV. 61.18, 415.15-16; Tavsen. 255; tog menneskelig nature paa sig. Tidemand., Sjæl. Urtegd. c 5v; til honnig er biørnen aff sin nature tilbøylig. Herm. Weigere. 34; menniskens natur er saa kranck, hun vil ingen redelighed betencke. Hvitf. IV. 620; som Adams natur bleff forkrenckit, bleff villien forderffuit i hende. Jersin, Via vitæ. d 9; Bording. I. 118 a; naturen er aldrig saa yde, hun giver jo hver sit lyde. P. Syv I. 310; naturen gaar for og græder, som hun kand. E. Naur. dd 3v. – n. leg (spil) ɔ: legemlig omgang; naar som manden oc quinden haffue hafft legemlig samquem tilsammen oc fuldkommer naturens spil oc læg. H. Smid, Lægeb. II. 1; I. 129; aff en eniste vrt kand en giøris baade lystig oc w-duelig til naturens spil oc leeg. S. Paulli, Flora D. 98 N, 163 G. Jvfr.: frøet idelige bruget vdslycker Veneris spil oc den naturlige leeg. H. Smid, Lægeb. VI. 58v. Natur bruges meget i bet., der vise hen til kønsforhold, jvfr. Söderwall: natur 3) og natura 3); Grimm., Wb.: natur AA 1) -3) og bet. 2) her. – n. pant ɔ: menneskeskarn, gødning; han dreff them bode for spot och spee, han fyre eller sex paa enthidh banth och settæ paa them natwræns panth. Rimkr. e 1. 2) sæd i kønsdelene; menniskens naturis oc sædis flydelse imod menniskens vilie. H. Smid, Lægeb. I. 144; kommer den (ɔ: sygdommen) aff sædsens eller naturens offuerflødighed, da vdtørris mennisket. sst. I. 144v.Natur(e), no. 1) – skabning; huordanne icke haffuer weret aff naturrens skabelsse. Mark 1319 (1524); Wiel XI. 469 (ovf. V. 239 b29). Jf fugle-, gede-, skalke-, ulven. Naturkunst, no. naturvidenskab, fysik. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: naturkunst 1). Naturkyndere, no. naturkyndig; de dog sligt huercken aff nogen legemlig læremester eller naturkyndere haffue lært. Skonning, Hed. Philos. 888; Plinius, en gammel skribent oc naturkyndere. sammes Mirab. nat. 3; Plinius oc andre naturkyndere. Wolff, Diarium. II. 116; saaledis hafuer natur-kyndere om tordens oc liunetz naturlige aarsager skrefuet. sst. II. 121 ff.; ere ikke mere poeter, end signe og spaakvinder bør at hede forfarne læger og natuur-kyndere. P. Syv. Cimbr. Sprog. 133. Smlgn. art-, hjærtekyndere (u. hjarte) ovf.Naturkyndig, to. i nuv. bet.; Moth. – som no.; physicus, en naturkyndig. Nucl. latinit. 1249.Naturkyndig, to.; PSO II. a 3 (ovf. II. 95 a17).Naturkundiger, no. = naturkyndere; fanden er en skarp naturkundiger. Helvad, Encolpod. 264; tuiffler ieg paa, att de aff nogen naturkündiger erre bleffuen i act tagen. Jammersm. 12. Smlgn. t. naturkündiger.Naturkundiger, no.; – naturkyndiger beskrifve vrede. BT II. 20 i r.Nature, go. 1) have en (vis) natur, slægte på; han naturer, er naturet efter sin fader. Moth. – velkommen du forjette sæd, med os naturet og iklæd. Psalmedigtn. I. 346 a (jvfr.: vor broder blevst du. sst.). 2) n. af ɔ: vanslægte fra. Moth. 3) n. ind ɔ: have som medfødt. Moth. Smlgn. isl. nattúraƀr; t. naturen.Nature, go. Jf indn., omnaturet.Natureret, to. havende en vis natur; ere fast alle menniske saa naturerede. Sthen, Husråd. a 3v.Naturlig, to. 1) medfødt, given af naturen; naturalis, naturlig, medfød. Colding, Etymol. 800, (sst. u. nativus); Nucl. latinit. 1002, 1001. 2) naturlig (modsat: overnat.); ratio physica, naturlig aarsag. Nucl. latinit. 1249. 3) hørende til naturen; – n. mester ɔ: naturkyndig; mangæ philosophy, som naturligæ mestæræ æræ, oc andræ mæstæræ vdi mangæ kostæligæ hondhæ konster, som æræ vdi astronomia, geometria. Mandev., Rejse. 126.19-22; alle naturlige mestere oc læger sige det ocsaa. Pallad., Visitatsb. 96.30. 4) (i udtryk om slægtskab og afstamning) a) ægte, hel; den kætterske mand, som haffde beliggit Luciam, hans første hustruis naturlige søster. Hvitf. IX. n 3; filius naturalis, qui ex semine nostro natus est, nec aliunde adoptatus, naturlig, egen søn, fød søn. Colding, Etymol. 800. – b) uægte; Carolomannus Balbus Lud. Balb. naturlige søn. Sorterup, Småsag. 72 not. m. 5) sær. Moth. – Som bio. af naturen; alle menniske ere naturlige forfengelige. Visd. 13.1 (1550; 1607: aff natur, gr. φύσει). Smlgn. isl. nattúrligr; Sch. u. L.: naturlik; ht. natürlich.Naturlig, to. 1); Dav Psalter v. FV a 4 (ovf. I. 526 b7); KkO f 2 (ovf. u. blu(g)somhed); NPD a 8v (ovf. V. 524 b36). – dannet af n., virkelig, ægte; MP 140 (ovf. V. 336 b31); ligere it wmæligt best end it naturligt menniske. PlD** 38; (1684). LA 138 (ovf. V. 262 a38). – født; hannd siger seg aldrig att haffue omgaaid sligge naturlige skalcke (1568, Fr Jessen). – fastsat af n.; den naturlige død kunde wi ey wige. Dd v 27, jf sst. 80. – kun dannet af n.; it naturligt menniske forstaar inthet aff Gudz aand. 1 Kor 214 (1524 og flgd. overs.); Jud 19 (1607, 1647 i r., jf ovf. III. 744 b19). 2); Jm 117 (ovf. IV. 848 a10); det kan være gjort meget naturligvis (1705). KD V. 793. 3); naturlige vise skriffuer (1601). NkS 351d (4°) q 3 (= l physici. udg 1594 148). – Som bio.; huad the bekende naturlige som the vfornumstige dyur. Jud 10 (1524, 1550, 1607). Jf over-, un.Naturlighed, no. af naturen medgiven evne; naar han (ɔ: Gud) hafuer noget synderligt ij sinde med nogen ... da betager dennom sin krafft oc naturlighed. Tavsen, Post. sommerd. 311v.Naturlighed, no. (fsv naturlikhet) – natur; aff naturlighed en synder ieg er vorden. Thms 56.Naturekalender, no. (t naturkalender) kalender over naturforhold; et udkast paa et nature-kalender. BrunsmK 351, 352. Naturetegn, no. tegn i legemet; see paa hans nature-tegn, hvad af ham vilde vorde. KSK a 4.Naturalig, to. naturlig; foruende then naturalige brug til w naturlig. Rom 126 (1524; CP: naturlige); thend naturalige lerdom. Kol 28 (1524). Jf liberalig.Naturalisere, go. (sv naturalisera) give ret som indfødt adelig; Lützovs breff, att hand maa naturalizeris, om hand sig hoss oss nedsetter (1651). DM3 IV. 134. Naturel, to. (fr naturel) naturlig; farven er endnu ey ganske naturel. Sorterup, Alvor og Skiempt b 1. Vis mere +
NatureNature, go. 1) have en (vis) natur, slægte på; han naturer, er naturet efter sin fader. Moth. – velkommen du forjette sæd, med os naturet og iklæd. Psalmedigtn. I. 346 a (jvfr.: vor broder blevst du. sst.). 2) n. af ɔ: vanslægte fra. Moth. 3) n. ind ɔ: have som medfødt. Moth. Smlgn. isl. nattúraƀr; t. naturen.Nature, go. Jf indn., omnaturet.se i sammenhæng Vis mere +