NederfaldeNed(er)falde, go. 1) falde ned; Rosenv., Gl. L. V. 563 (se ovf. u. fredetime (u. frid)); at vor herriss tempel motte nederfalle. Chr. Pedersen. I. 100; delabor, jeg nederfalder. Turson, Vocab. 353; parietinæ, forfalden, nederfalden væg. Colding, Etymol. 876 (Nucl. latinit. 1161: nedfalden v.); for huilchen neder falder jt nøget menische (1650). D. Saml. II. 205; taghæ the ære nithær falnæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 48.4-5; – vilt tu nidfalde. Pallad., S. Ped. Skib. h 7; øll mattu lade høyt nidfalde. Bredal, Børnespejl (v. Rørdam). 8.4; hadde wy til heluedis grund nidfallid. Psalmebb. I. 76; – en kyrkæ, som nu nøder fallen er. Mandev., Rejse. 57.6-7; – Israels børn saae ilden ned falde. 2 Kr. 7.3 (1550, 1647); Psalmedigtn. I. 78 b; hand maa nedfalde i pølen. E. Naur. mm 2. – dat.; nederfald hand. Ap. G. 5.5 (1524); nedfald. sst. Matth. 18.25, 29; Luk. 5.12; nedfiøld. sst. Matth. 26.39; Luk. 5.8; Ap. G. 16.29; nidfiøld. Joh. 11.32; Ap. G. 5.10 (Chr. Pedersen og 1550 gennemgående: falt(ned)). – flt.; nederfulde the mure, som wore om kring Jericho. Hebr. 11.30 (1524; 1550 og 1647: fulde); om biergene nedfulde. Ps. 46.3 (1550; Chr. Pedersen: følle); mange nedfulde, som de ginge paa gaden. Hvitf. IX. aa 3; efftersom wi alle nederfalde, som tilstede vaare, paa voris kne. M. Jensøn Medelfar, Ligpr. o. Chr. Friis. g 3. 2) falde i kamp; the omwende rykgenæ ok nederfjollæ ther. 1 Msb. 14.10 (Gl. D. Bib.; 1607: fulde). 3) være lov nederfalden ɔ: dømt efter loven (til bøde); Lauritz Rostrup var loug nederfallenn (1568). Rosenv., Gl. D. III. 65. Jvfr. lovfalden ovf. II. 725 b. Smlgn. Söderwall: nidherfalla.se i sammenhæng Vis mere +