OmfygeOmfyge, go. 1) fyge omkring; nives vento glomerantur, huirlis, omfyger. Colding, Etymol. 526. 2) dreje hurtig om; hand skall minn quærn saa her om fyge. Ranch. 220. Ordet er sædv. uvirk. både i Dsk. og de øvrige nord. spr. Vis mere +