OpbjudeOpbjude (opbyde), go. 1) udbyde offenlig, tilbyde; (1661). Kbhvns. Dipl. III. 526 (se ovf. II. 583 a.3); kand formynderen ikke sette sin myndlings penge ud paa rente, da bør hand dem at opbyde til hiem- og lands-ting. Chr. V. D. L. 3-17-28; Wieland, Dske. Vers. III. 167 (se ovf. III 290 b.16); opbyde paa auctioner, ausruffen. v. Aphelen, Ordb. I. 463 c. – særlig tilbyde på tinge, vidnefast a) om skyldneren (hvem långiveren ej har villet tilstæde at afgøre sin skyld el. indløse sit pant); Anders Brok lood vpbywthe gwl, sølff oc ræthæ pænningh pa forde thing .... oc, Anders Brok ful bewisningh hawer forde gotz til sich at løsæ (1416). Matzen, Panteret. 480; hafdæ ladit vpbiudhæ oc inlæggæ pænningæ vppa sit gotz inatløsæ (1418). sst.; budhe op. sst. 481, 484, 491; (1487). Rosenv., Gl. D. I. 20; vor han pa ... thingh oc opbød the sexthen hwndrethe marc i guld oc penninge, som forde herrid stod i pant fore (1505). sst. I. 32; – hun haffde hafftt en prest oc III mend for hans hoffuidttgaardtt och upbøditt sølff och pendinge paa samme guodtz (1550) sst. I. 136 – 37, 118; – b) om skyldneren (der i stedet for betaling af sin gæld tilbyder sit gods til dækning af denne), gør opbud; effterdi cessio bonorum eller godsis opbiudelse er en tilladelig betalning, skal en huer adels person, som i tide vil rette for sig, verre tillat sit gods creditorene at opbiude. Forordn. 1/7 1623. § 1 (jvfr. Rosenv., Gl. L. IV. 469; Chr. V. D. L. 5-14-40); – hand maa nødes til ad betale sin gield med laante penge eller oc ad biude sit godtz op. Comenius, Opladne Dør. § 865. – c) om panthaveren (der tilbyder skyldneren pantet til indløsning); han hafde offte bodhe pa tingh och radhusz lowlige wpbodet et pant, som ær en gard, som han i pant hafuer (1477). N. D. Mag. I. 181; the begierede att mue opbiude forne guodz oc fae thet till wurdering, epterdi N. N. icke wille thet igen løse (1572). Matzen, Panteret. 320. not. 3; 399. not. 2. Jvfr. Matzen, Panteret. 323 ff.; 414, 447 ff samt lagbjude ovf. 2) indkalde, rejse (til krigstjeneste); hand loed ocsaa opbiude Iøderne. 1 Makk. 9.63; 30000 fodfolck af landfolcket, som vaare opbøden mand aff huse. Hvitf. IV. 275-76; dersom trouperne ere opbødne. Forordn. 5/5 1653, § 2; er all rosstienisten opbøden i gevær at møde. Bording. II. 336; hvo som opbyder landmilitien uden kongens befalning. Chr. V. D. L. 6-4-4. Smlgn. Schlyter: upbiuþ;a, Sch. u. L.: upbeden samt bjude ovf.Opbjude, go. 1). Jf bjude op (V. 102 a17). 3) indbyde; der de bleff opbudne til gæst igien. HelvE 298.Opbiudelse, no. tilbud gjort på tinge (jvfr. opbjude 1)); M. Th. citat N. H. till panttes opbydellse (1636). Matzen, Panteret. 325. not. 3; (1661). sst. 325. not. 1: Forordn. 1/7 1623, § 1 (se ovf. u. opbjude 1 b)); iordegodses opbiudelse oc affhændelse (overskr.) ... hvor vijt forbete opbiudelse til næste venner skee skal. Forordn. 10/12 1646; i godsets opbydelse eller naar arv og gield fragaais. Chr. V. D. L. 5-6-1, 5- 14-42. Smlgn. lagbiudelse ovf. II. 724.Opbjudelsebrev, no. en skriftlig erklæring om opbud; itt opbiudelsse-breff, hand emod forne eskning haffde tilbøditt (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 247. Smlgn. brev 1) ovf.Opbjudelseseddel, no. = opbjudelsebrev; i rette lagde en schrifftlig opbiudelse zedell, her for retten er lest (1637). Matzen, Panteret. 409. not. 2.Opbud, no. 1) i nuv. bet.; at kongen hos den opbydendis intet haver at fordre, som opbudet kand forhindre. Chr. V. D. L. 5-14-40; udi opbud og udi arvs og gields fragaaelse. sst. 5-14-46; saavel udi alle sterfboer, som paa opbudder, desligeste udi falliters boe. Lagsart. f. silkevævere. 6/7 1705 art. 10. 2) auktion; auctionor, giør opbud paa, raaber op og sælger til den høystbydende. Nucl. latinit. 56, 1584 (u. proscriptio); Werner, Clavis I. 332; IV. 728. Smlgn. sv. uppbud samt bjud 2) ovf. Vis mere +