OpgiveOpgive, go.
1) give, bringe, kaste op; i sallen, huor madden opgiffuis (1651). D. Mag. 3 R. IV. 130; en opgiven bold. Moth; – det, mand giver op for en boldkjep. P. Syv. II. 84; jeg for en boldkæp gierne vil min bog og pen opgive. Sorterup, Småsag. 38 (jvfr. ovf. u. boldkæp).
2) give fra sig; vpgaff hand aanden. Joh. 19.30 (1524; Chr. Pedersen og flgd. overs.: vdgaff); nidfiøld hun til hans fødder oc vpgaff anden. Ap. G. 5.10 (1524, 1550, 1647); exspiro, opgive sin aand. Nucl. latinit. 1731. Til dels endnu brugeligt. – også kaste op, spy; hwo som dricker sig drucken swo, at han vpgiffuer (1495). Kbhvns. Dipl. II. 171. Jvfr. give op ovf.
3) åbne; Brandt. 242.20 (se ovf. II. 891 b.27).
4) overgive; hans thienere skulle thennom opgiffue uti greffuens hender (1537). Rosenv., Gl. D. II. 47; P. Resen. 92 (se ovf. II. 809 b.44); – vilde de vere offuerbudige at giffue byen op for hannem. Vedel, Saxo. 393 (opgiffue. sst.); paa det sidste gaffue de byen op for hannem. Hvitf. I. 206.
5) slippe, lade falde; jcke skulle wij helder nogett forbud, somm er giortt, egienn vpgiffue (1559). Geh. Ark. årsb. II. 99. Endnu brugeligt.
6) udtale, forebringe; the gode mend, som the sager haffue nu forrammett oc opgiiffuit emodt then helliighe kiercke (1527). N. D. Mag. V. 298; udbeder jeg mig tilladelse at opgive for denne forsamling nogle smaae stykker, som kunde tiene dem, der vilde falde paa at oplyse disse rigers historie. Vid. Selsk. Skr. VII. 235.
7) o. sig ɔ: a) vise sig, komme frem; vand, som sig har opgivet midt paa højen (1607). årb. f. nord. Oldkh. 1895. 226; at mand aabner den huide bleine, som sig strax opgifuer, at den onde gift kand fange luft. Wolff, Diarium. II. 133. – b) udtale sig; at giffue sig op for sin siæle sørgere oc trygge ven. Pouch, Problemata. a 6. Smlgn. isl. uppgefa og gefa upp; Sch. u. L.: upgeven. Opgive, go.
5); (1525). NdM V. 86 (ovf. u. afkalde); (1534). PMA I. 125 (ovf. V. 36 b21). – hejse op; loed sit stoere seil opgive for at bie. JJR 39. Jf MO: give op.
6); (1587). Rsv IV. 108 (ovf. IV. 728 a22).Opgivelse, no. overgivelse; lade hannom vide leiligheden om Mallmøs opgiffuelse. Hvitf. VIII. 60.Opgivelse, no.; hand aff opgiffvelse vil intet vide aff. GI 12. – det at give fra sig; wdi sin aands opgiffuelse. TSd 223v. Jf opgive 2).