OpkasteOpkaste, go. 1) kaste, bringe op; som ballasten af vandet opkaster oc skibet omborde fører (1622). Kbhvns. Dipl. II. 681; dieflens terning-spil, i hvilket hand altid opkaster sine egne øyne, som passer sig best for ham til ad faa vunden spil. M. Henrichsøn, Ligpr. o. O. Kragh. 93; P. Syv, Lovskrift. a 4v (se ovf. u. forvant); huilcken som dricker thill offuerflodighedt, adt hand opkaster i gieldis huss aff øll. Bendz, Rønninge. 105; Colding, Etymol. 1078 (se ovf. u. bryde 7)); Steph., Nomencl. II. 526; Nucl. latinit. 1507. 2) bryde op el. af; then skielstien, som Jes Nielssen loedt velldeligh med mackt oppkaste emodt forskrefne prier Bertels villie, atspørelse och forbydelse. Dueholms Dipl. 113; vaar den yderste bro opkastit, saa de icke kunde komme indi staden. Hvitf. VII. 126; (1645). Orion (kvartalskr.). II. 208 (se ovf. III. 238 b.42); at udkaste, opkaste, ejicio, sprengen. Comenius, Orbis pict. 445; opkaste en dør (med stene), eine thür aufwerffen. v. Aphelen, Ordb. I. 467 b. 3) åbne; att i tha farer tiill theres iordt ... oc opkaster theres ladher, granskier ... om thee met samme thyendt redeliigen omganghenn haffuer (1533). N. D. Mag. II. 252; opkast (igiennemfar) disse faa blad. Comenius, Opladne Dør. § 16 (= t. schlage auf). Jvfr. kaste 7) ovf. 4) udvælge; opkaste kong Siuords søn Hogen, hyldede oc suore hannem. Vedel, Saxo. 411. Jvfr. nuv. opkaste sig. Smlgn. Schlyter: uppkasta.Opkaste, go. 1) – danne; VdS 136; Birch 178 (ovf. II. 683 b28, 826 a30). 3) – grave (op); Lysch 100 (ovf. u. flode(r)mål); (1643). KD V. 357 (ovf. I. 54 a u. efterkaste); Randrop 5 not 5 (ovf. II. 763 a6). – bringe frem; Hex 265 (ovf. I. 677 a24). 4); (1620). KhS V. 655 (ovf. III. 738 b44).se i sammenhæng Vis mere +