OprørelseOprørelse, no. bevægelse, drift; stuor oprørelse er giort i hauffuet. Matth. 8.24 (1524; Chr. Pedersen og flgd. overs.: storm; Vulgata: motus; gr. σεισμός); hand kom i templen aff aandens oprørelse. Luk. 2.27 (1550, 1647; Chr. Pedersen: indskydelse); oprørelse, aufrührung, bewegung. v. Aphelen, Ordb. I. 472 a.se i sammenhæng Vis mere +