OverstigeOverstige, go. 1) gå over, komme over; huo som ofuerstiger stadsens muur. Rosenv., Gl. L. V. 503; Colding, Etymol. 1113 (se ovf. III. 416 a.29; også de sst. anf. st.); som om aftenen silde, der porten var tillukt, vilde vindebroen overstige (1637). D. Saml. V. 300; min ondskabs daad, dend nu mit hovet overstegen er. Kingo, Sjungek. I. 46 (jvfr. Ps. 38.5: mine missgierninger ginge offuer mit hoffuit (1607, 1647)); – i overført bet. overgå; skrig, skraal og pive-au! trompeten ofverstiiger. Kingo, Chr. V. anh. g 3v; du Valens, Absolon, ja Nero over-stiger! E. Naur. c. 4; lev, ærlig herre! og kongens fiender samt din egne overstig. Lüxdorph, D. Vers. IV. 281. 2) overfalde; hand bleff en nat offuerstegen aff nogen Holster. Hvitf. III 331. Smlgn. isl. yfirstíga; t. übersteigen (også i bet. 2)). Vis mere +