PrierPrier, no. (fsv priar(e)) prior; (1454). DD 23 (ovf. II. 599 b41), 42; abbether, prowster, prier (1491). DM3 II. 19; (1523) NdM V. 15; hand talede til prieren ... prieren sagde genisten iaa. PSm b 4; (1538). DM II. 70; (1547). KhS VIII. 270; abeder, prierer. PlSk b 1v; prior vdi Helliggiesthwsz (1557). JS. II. 160; prieren udi Mariechloster. DgF V. 388 a; prir. sst. III. 646 b. – Jf kalente-, kirke-, kvindep.Prier, no. Jf gilje-, subp.Prierinde, no. priorinde; vogen laa den prierinde. DgF III. 237 a; M.Prierinde, no. (sv priorinna); – sacerdos primaria, priorinde. Etym 1089.Pri(o)ris(se), no. (ml. priorissa) = prierinde; priorissen j fornempde nwnne kloster (1393). DoB 27; (1472) DVb 352; (1502). DM I. 19; DS I. 55; prioritze i Sct. Peders klosters (!) i Lundt (1574). Rsv III. 234; haffue begge veret priorisse sammesteds. Hvf II. 305; det herlige closter, huor vdi hans systre siden langsommelig tid vaare priorisser. Lysch. 388. pririsse uti forne closther (1537). Rsv* II. 4; saa gaar hand y kloster innd, alt for denn priris innd. DgF III. 646 b. Jf pribis.Priori, se kirkep. Vis mere +