RansonRanson, no. (sv ranson, fr rançon) løsepenge, løskøbelse; ther som nogen bliffuer fangen, tha will ieg løse hanss randsonne (1536). DM V. 359; – fanger skulle paa begge parter løss giffuis vden rantzon. Hvf VIII. 82; kiøbis aff den, hues rantzon oc betalning, foruden Christo, duer intet. HvfB q 2v; den wgudelige skal bliffue randtzon for den rætferdige. Ordspr 2118 (1607; 1647: rantzon); Psd I. 260 a; at rantzonere, rantzon, betalning. Wandal b 3; den største part aff kiøbmændene bleff forløbet at drage i byen oc hente penge til deris rantzon. RFII 225.Ransone, go. (fsv ransuna, mnt ranzunen) 1) løskøbe, købe fri for; ath wy kunde bliffue ransuneth (1564). DM III. 280; VdS 313 (ovf. II. 263 b4), 469; solde deres fæderne ejedom, paa det de kunde randzone deres børn. VdSv 10; mine synder du randsoned. Psd I. 367 a, 475 a; bispen maatte atter vddragis aff fengselet, men hand nectede at vilde rantzone sig. Hvf I. 128; M bleff fangen oc med mange kaastelige gaffuer igen rantzoned. Lysch 64. 2) give fri (mod løsepenge); bedendis at hans majest. vilde randsone oc løssgiffve hannem her H. RFII 221. Jf udr.Ransone, go. 3) (fr ranconner) lade betale løsepenge; Heg 200 (ovf. IV. 695 b52).Ransonere, go. (sv ransonera, fr rançonner) = ransone 1); en deel fangen bortførde at rantzoneris. Hvf II. 291; (1654). KhS II. 170; de samme for guld oc penge efter allmindelig krigsbrug maatte blifve rantzoneret. RFII 163; i samme krig blef hand fangen og rantzonerede sig siden self. Slange 1386; NL 321 (u. redimo); – fra mit fengsell, huilked mig igien at rantzionire ieg ringe midell haffde (1658). DS I. 34. Ransonering, no. løskøbelse; danske och norske fanger, thill huis ransonering och vdløselse vij voris missiver om collect haffuer laditt vdgaae (1625). KD V. 85; ved fangers udvexling, randsonering. Slange 1195.Ransoning, no. = ransonering; giffue alle fanger ledige oc løse, foruden all rantzoning oc vederlag. VdS 441, 469; de fangne løsis for randsoning. ComD § 722; dem ey slippe vil, før hand randsoning faaer. AB II. 125; vilde de der imod løssgifve saa mange af de danske fanger, som rantzoningen kunde tilstrecke. RFII 177. Vis mere +
RansonRanson, no. (sv ranson, holl rantsoen, fr ration) del, mål; om dricke rantzonen (overskr.), i stykket: en hver skal være forplict sin rantzon af viin strax for botteleriet at uddricke. Fdg 13/10 1680 art 26; belangende ranson saa skal til saa mange folk, som af bakker sammen æder eller af staab sammendrikker, bakker og staab leveres (1723). LA 420. Jf fa(n)sun. Ransontræ, no. (holl rantsoenhout) et krumt stykke træ i bagstavnen. M. Jf MO og VSO: ransonholt. Vis mere +