RosenRose(n), no. hunk. (∾ isl rós, rósa; l rosa) 1) rose; hand skød en rosse vdaff min skiolld, hun haffde der standitt saa lenge. DgF V. 110 b; – stoodh Danmark i blomsther syn alth som en rosen. Rkr d 5; denne rosen. CP I. 29, II. 213; bær mand rosenen længe i hænderne og lukter dertil, falmer dend strax. PSO II. 238; – ik (∾ gr ῥόδον); lige som it vdsprunget rosen. 1 Kg 726; it rosen iblant torne. Højs 22; it rosen smuct. HWR 9 i r,.; – flt. SS; tac thørræ rosæn. AM 187 188; CP I. 91; Jes Sir 402; krantze aff vnge rosen Visd 28 (1550; 1607: roser); en krants, som er prydet met tre rosen. Tdm III 57. – den viede r. ɔ: en af paven (på 4 sønd. i faste) indviet guldrose som gave til fyrster; fick paffuen kongen det viede rosen vdi haanden. Hvf V. 240. Jf DuC: rosa aurea; SchuL III. 509 a1-5. – plukke r. (ovf. III. 494 b12). – under r. ɔ: i fortrolighed, i hemmelighed; naar ieg hoss dennem alene maa ickun vdhøre, huad de mene, oc vnder rosen haffue frit sprog. Heg 216. Jf sst 166: offuer deris borde de roser male, der om de pleie slig rhim at scriffue ... før icke vden dør, huad du her hør, rosen forfalder. Jf GrimmW: rose 8); GrimmR, 941. 2) roset, runddel; ith span meth i safijr i en huid ammeleret rosen met i falch (1523). Allen 83; – binde sit hår i r. ɔ: i lokker og bukler. M. 3) mærke (i blomsterform); her staar och en rosen sat faar alle søn dagene i tafflen. CP III. xii. 4) (som hæders- el. kærlighedsnavn) kvinde; giildæ ieg Gyreth then wæne ross. Rkr f 3 (rim på hoss); huort vill y gaa min søde roess. SK v 235 (rim på noess); – tha mwe i see en fauer roosen. ÆdS 44; skal komme Elena then rose. sst. 75; denn rosenn wilde hand luoffue. DgF II. 178 b. Jf Levin, 77-78; årb 1866. 139 samt guld-, kind-, korn-, lands-, løbe- (ovf. II. 826 b), maj-, marie-, mark-, pinse-, skor.Rosen, no. (fsv rosan) pral; HS 8911 (ovf. II. 888 a39 = l quod arrogancie est. udg 1861 106). Jf ovf. III. 617 b35.Rosenader, no. (sv rosenåder, t rosenader) en åre på indsiden af benet (vena saphena); mod rosen i beenet tiener at sla rosenaderen inden til vnder knogelen, saphena kaldet. ålbL* 107, Jf ådre. – rosenåre. M.Rosenblad, no. i nuv. bet.; flt.; grøn rosæn blath. AM 187 1922; – som staar med mange røde rosenblader omstrød. Lysch 516. Jf blad.Rosenblad, no.; – ferske rosenblade. FD 127 F. Rosenblod, no. (fsv rosenblodh) rødt blod; KS 161 (ovf. III. 316 a6).Rosenblod, no.; – KPs 11 (ovf. IV. 969 a5); – KBb II. 283 (ovf. I. 9 a18); Psd I. 164 a (ovf. IV. 567 a36).Rosensblomme, no. (fsv rosenbloma) = ros(en) 4); du edelig rosens-blomme. DgF II. 31 a; feste hand sig en rossensblome. sst. III. 759 a; PSO I. 224 (ovf. III. 91 b9. Jf blomme 1)).Rosebunden, to. med ibundne roser; kom end Venus self med rose-bunden haar og purpur-røde kinder. SortS 88. Jf rose 2)? Rosendøn, no. rosenlugt; huæden then rosen døøn kommer. HKv 5512. Jf døn 1).Rosen(s)gård, no. hunk. (fsv rosengardher) 1) blomsterhave; gaf thu roser aff rosengard. HS 2814; j jen rosens gordh the herrær giek. RD I. 245; then herræ kum tha ridindæ til then rosens gord, thy hwn hørdhæ hanum medh rætæ. RD II. 14, jf: i hawe brøt myn roser rødhæ. sst.; – GkS 46 (ovf. II. 638 a45); lede wy fast efter rosengaarden att were wdi oc wilde gierne haffue ett paradys at boo wdi. TVd 96v; høris fryd og fulesang i rosengaarden grønne. AA II. 164. 2) et offenligt forlystelessted; huor mange miste deris liff i Københaffn, for den rosengaard vaar ved mact; PlV 12715-16, jf sst. 210; Marinne Thomisis paa Rosengaarden (1576). DS2 VI. 342; dette stoed de revelske indbyggere paa deris rosengaard oc saae altsammen. RFII 225. Jf SchuL: rosengarde; paradis 3) ovf. III. 451 b3. 3) en opstilling af fiskergarn? skall enghen fiske man fare i rosengarthen vith liiff och gotz vm dag eller nat. Schlyter IX. 464; senere tilføjelse: dend rossengaard er saalediss, som fisker de setter, eller wecker setter deriss garn, att ingen fisker schal drage i rosengord, det er wrage fisker. not 26 sst. = nt varen bi nacht noch bi daghe upp der uthsetter garne. sst. 477.Rosenhonni(n)g, no. (t rosenhonig) honning kogt sammen med rosenblade; rosenhonnig. SmdLb I. 146 (i r.: mel rosarum), rosenhonning. M. Jf honnig. Rosenhonning, no.; rosen-honning oc rosensucker bruger mand ofte. FD 126 Q. Jf mel rosatum. Lübbers, De oldenb Kg 65.Rosenslund, no. = rosengård 1); her Thønne rider y rossens-lundt. DgF II. 15 a. det var stolten fru Mettelil, hun rider i rosenslund. sst. III. 332.Rosen(n)obel, no. (sv rosenobel, mnt rosenobel) en engelsk guldmønt (en nobel med en rose paa bagsiden); skulde dette ennd koste rosennobel ti. SK v 367; (1541). DM III. 352 (ovf. III. 232 b20); (1588). DM IV. 107; (1588). NdM I. 151; (1611). GhA VI. 215 (ovf. III. 579 b33); skenckede closteret tusinde rosenobel. Lysch 242; (1643). Rsv* IV. 458; 1 rosen nobel er 4 rixd. Bernts IV. 561; AB I. 58 a; en rosenobel bedre end 100 svenske rundstykker. PSO I. 355. Jf Scharling, Peng. synk Værdi 73.Rosenolie, no. hunk. (∾ fsv rosenolia) i nuv. bet.; tag rosen olie oc lad hende vdi en mortere. SmdLb I. 27. Jf ovf. III. 287 a49 ff.Rosenris, no. (mht rosenris) rosengren, rosenbusk; thu est offuer alle rosen riiss. Psd I. xxiii a. Jf ris 2) og 3). Rosensrød, to. rosenrød; de smaa munde ere ret rosens røde. Heg 219; – rosenrød. NL 1503. Rosensrød, to.; – roseus, rosenrød. Steph I. 185 b.Rosenspan, no. et slags smykke (i rose- el. rosetform); it gylden rosenspan). Ps 601 (Luther: rosenspan).Rosensten, no. (sv rosensten) diamant med en egen slibning (flad på den ene, kantet på de andre sider). M.Rosenstykke, no. et slags kanon; rosenstykke (1649). Blom 191, 195, jf rosenkartoven. sst. 194. Jf stykke.Rostin, se ndf.Rosenåre, se rosenader. Vis mere +