RugeRu(g)e, go. (svd rugga) småregne; fred er en edler' regn, naar den aff himlen ruger, oc hiertet vel bedugger. AA II. 138; ded ruger, aer minutis guttulis humet. PG 384; – rue M.Ru(g)e, go. (sv rufva, svd ruga) i nuv. bet.; incubo, ligge paa eg, ruger. Etym 271; Steph II. 714; vi stryger denne kat og ruuger denne kylling. Schand b 2v; – Hex 2 (ovf. I. 286 a2); en anden giemmer guld oc det som drage ruer. Raun 52 (= l incubat. II. v 77).Rugregen, no. svag regn; TV 5 (u. nimbus). Ru(g)vær, no. = rugregn; dette ville wi lade for denne regn oc ruguær bestaa. Hvf VII. 31; substillum, ruugen, rug vær. Etym 1231; turbidum coelum, mørck vær, rhuvær. sst. 1370.Rugen, no. = ru(g)vær, se d. o. Vis mere +