SølverSølv(er) (selv, sje[ø]lv), no. (isl silfr, fsv si[e]lf, ags seolfer) sølv; - argentum ær sylf. HH 42 (silf. sst.); thog han thet gul oc sylf. NdM. V. 165; guldh ok sylffs eyændom. 1 Msb 132, 2316 (ÆB; 1550 begge st.: sølff); sølff oc guld haffuer ieg icke. ApG 36 (1524 og flgd. overs.); MP 282 (u. argentum); Etym 82; Steph I. 65 a; (1650). DS II. 136 (ovf. II. 609 b36). – om mynthen och om søllffuer ther tiill (1526). NdM V. 207; – tywæ mark selff (1405). DoB 195; – jæk jætæ herræn theth silff. ÆB Dom 173 (jf Lund: silf); – laa een draghæ paa møghet gul oc siælf. NdM V. 165; thet megle gull ok sielff. RD III. 16213 (= sølff. CP V. 11021); – selge theres ware, paa thed the kunde bekomme so møgett siølff som theres siølffskatt (1535). DM3 V. 73. – fk.; DgF III. 759 b (ovf. III. 553 b54). Fk jydskhed, gennemgående ik. i Nord og T. – samlingsnavn om sølvgenstande; halffsiette hundrett trøduge en halff lodtt forgylte sølff, thry thusindt halffandett hundrett och sexten lodtt huidt sølff (1578). Ryge, P. Oxe 407. Jf: forgiiøllt giiort sølff ... thett huide giort søllff. DS2 VI. 173. – Jf hoved-, krage-, skede-, brands. Sølv, no. – til s. 279 b8; (1629). DM3 I. 128 (ovf. V. 1037 b14). Jf kalente-, katte-, kirke-, kvig-, malers.Sølvampel, no. sølvkande - (til nadvervinen); 3 hwide sølff patz, 4 søll ampple (1526). DM4 II. 7. Jf ampu[e]l (I. till 14 a).Sølvbelede, no. sølvbillede; monstranz, sølff belede, sølff kar (1534). NdM V. 140; – deris sølff billede, som ere affguder. Hos 132; tu andre smaa sølff billede. Hvf IV. 283. Jf belede.Sølvbjældrelarm, no. larm af sølvbjælder; den sølvbiældre larm og skrald, som fulde dem. AB II. 299. Jf sv bjällra; FeilbO: bjalder.Sølvbliant, no. sølvmor; med sølff bliant vnderforede. Erich, ChrIV's kroning n 4; den stride beltes sølvbliant, som dig saa herlig pryder. SF 11. Jf bliald.Sølvbot, to. (æ n silfrbúinn, fsv silfboin) sølvbeslåt; ind kom liden smaa-dreng alltt med sin sølffbodde kniff. DgF V. 1. 65 b. Denne form udgår nærmest fra ik. (jf æ n silfrbúit), jf redebo(d)en, sølvbunden; S. Bugge, N Folkev 149: syllbudd. Sølvbradse, no. (æ n silfrbraza) sølvspænde; fick hand icke mere aff sin faders arff end en sølfbrase. ClS 606. Jf bradse 2).Sølvbulk, no. sølvæske; den sølff bulk, som the werdige sacramenth wor wdi. CP V. 50726 (∾ hdskr. Gl kgl Saml nr 828 (fol) 72). Vist skrivfejl for sølff budk, jf: budkenn anf. st l34.Sø[e]lvbunden, to. = sølvbot; sølffbunden suerd. DgF II. 125 b; ieg haffuer y eermitt en søleffbunden knyff. DgF IV. 149 a; – tho selffbunden kniffue. DgF I. 134 a. Som antaget Da IX. 89 er ordet mulig en omdannelse = isl silfrbúinn, dog er denne udledning ikke nødvendig, da jærnbunden har anden opr., se ovf., jf S. Bugge, N Folkev 139: syllbunden. Jf guldb. Sølvbæger, no. (æ n silfrbikarr) i nuv. bet. flt. ; ChrIV* III. 74 (ovf. III. 600 a13); 4 store sølf beger (1702). Hüb III. 3. Jf bægere.Sølvbægerhorn, no. sølvhorn - (til at drikke af); 52 sølff begerhorn. Hvf V. 182 (= nt bogen horn. DC 74). Sølvbækken, no. (t silberbecken) i nuv. bet. flt. ; tusinde sølffbecken. Esra 19 (1550, 1647). Jf bækken.Sølvbækken, no.; mett kong. matts sølff kande oc søluff beckenn (1553). DS III. 7. Sølverbøjel, no. sølvbøjle - (– hank?); kisten er ofuer trecht med fløyel foruden guld beslag foruden sølfuer bøyel (1685). DS2 VI. 228. Jf bøgel.Sølverdug, no. (t silbertuch, jf Dief: pannus arg.) sølvindvirket tøj; en lille huffue aff sølffuer dug. Erich, ChrIV t 2.Sølvdæle, no. digel (til at rense sølv i); thet sølff, ther er reensijdt genom ijldt wdi sølffdæler. Ps 127 (FV). Jf degel.Sølvfad, no. (fsv silffat) i nuv. bet. flt. ; disse tolff sølffad. 4 Msb 784 (1550, 1607; 1647: sølffade). Jf fad 1).Sølvfad, no.; 300 sølfffaade. ChrIV* III. 203. Sølv(er)farve(t), to. sølvfarvet, sølvglinsende; sølffuerfarffuede tafftes kaaber. Erich, ChrIV's kroning v 1v (= sølffarffvede. WE 276); gladiolus, hvid, liffarffve, sølffarffve, rød. Holst IV. 101. Jf livfarve(t). Sølvfiskeri, no. søgning af sølv på havbunden; han har været reder ved sølvfiskeriet i Vestindien ɔ: har sat sine penge til. M.Sølv(er)geskir, no. (t silbergeschirr) sølvkar, sølvgenstand; motthe, huem sølffuer geskiir haffde, sligdt til mynthen skicke. ChrIV* I. 134; adtschellige sølffgeskier (1627). DS2 III. 131; edelsteen, perler, sølffuer gesckier. Fdg 22/3 1629; tællerken, sølf-geskir paa dug sneehviide prunker. Hex 250.Sølvgle[ø]d(e), no. (sv silfverglitt, mnt sulverglede) sølverglød blyforbindelse); tage sølffglæde oc den to vdi rosenuand. SmdLb II. 24v; – Fdg 19/11 1687 (ovf. III. 747 a20); – lithargyrium, sølff glid. MP 281; Etym 1218 (u. spuma); – sølfglød. Steph I. 66 b; glasserer dem (lerkar) med sølff-glød og bly-aske. ComO 214; – silbergled. ålbL* 220. Jf Rinman I. 631: glete; Karmarsch. u. Heeren3 I. 595; blyglid ovf.Sølvgradesja, no. sølvnetværk; fris med sølff gradescha jndlagt (1650). DS II. 190. Jf kradisja.Sølvgravere, no. (t silbergräber) arbejder i et sølvværk; var en bergeselle oc sølffgraffuere. Lysch 3. Jf gravere.Sølvgrub[v]e, no. (t silbergrube) grube i et sølvbjærgværk; argenti fodina, sølff grubbe. Etym 459 (Steph I. 54 b: sølvmine); – sølvgruve. M.Sølvgærd, no. forarbejdet sølv; sølvgenstand; suppellectilis argentea, sølffgierd. Etym 82. Efter M: møntet sølv. Jf isl gerƀ; gærd ovf.Sølvgærning, no. (æsv silfgærning) = sølvgærd; om sølffgerninger, som sighes at aff biscop B's systers sølff giort war (1425). DM4 I. 359. Jf gærning 2).Sølvhandbækken, no. sølvvandfad; ett sølff handbecken, som staar vdi wort sølff-kamer paa wort slott Kiøpnehaffn (1548). DM V. 10. Jf handbækken. Sølvhandbækken, no.; et siølff handbecken at forskicke hid (1548). DM4 II. 79.Sølvhanke, no. sølvhank; alle støtterne skulle haffue sølffhancker oc sølffknappe. 2 Msb 2717. Jf hanke.Sølvhorn, no. (isl silfrhorn) sølvdrikkehorn; then sølffhorn (1549). Rsv I. 123, 125. Fk. vist kun fejl; ett s. sst. 122 (ovf. II. 96 b31).Sølvhårig, to. havende sølvhvidt hår; blant danske kongers folch sølf haarig smuch afmallet (1685). DS2 VI. 227. Jf guldhårig.Sølvhæng, no. sølvbælte, sølvgehæng; itt lidett sølff-hengh (1591). Rsv IV. 322. Jf livh.Sølvkammers(s), no. (sv silfverkammare) sølvkammer - (og det deri værende sølvtøj); allæ the godæ wognæ, i Køpnehaffn ære, til hennis nadis folck oc sølff-kammer (1515). DM II. 29; V. 208 (ovf. u. dugsvend); Dict (= argyrotheca); – vdi sølff kammersitt (1650). DS II. 212 (flgd. o. ovf. III. 566 a22). Jf kammer(s). Sølvkammertjener, no. tjener ved sølvkammeret; sølff-cammer tiennere och dugsuenne (1642). DM V. 208. Sø[i]lvkar, no. (isl silfrker, fsv silfkar) sølvkar; sølffkar oc guldkar. 2 Krøn 924 (1550, 1647); – lat i eet silf kar æller i glarkar. AM 187 2818. Sølverkarm, no. sølvvogn; i sølfver-karm du køører. Hex 161 (du ɔ: planeten Jupiter, i r.: hand er sølffarfved). Jf karm 2).Sølvklimp, no. sølvklump; hin klare sølffklimpper oc rødeste guld. LyschG b 2. Jf klemp.Sølvkløv, no. sølvklov; en ko med guld-horn oc sølffkløuffue. SkP 799. Jf kløv.Sølvknap, no. (isl silfrknappr) i nuv. bet.; – flt.; then guldsmedt, som giordde thee søllff knappe (1504). NTH I. 564; 6 hiønder med store sølff knappe udi. Strelov 204; støbte sølvknappe. Fdg 13/3 1683 1 § 3. Jf knap.Sølvknap, no.; – haffue sølffknapper i hatten. Hors, Tienere 106.Silverknægt, no. (sv silfverknekt) betjent ved sølvkammeret; inndtill wor silffuer knecht kommer thiid och henther thet (ɔ: voxet) (1582). NdM I. 82. Støbning af voxlys synes at have hørt under sølvkammeret, jf: vox til sølvpapen, som han gjorde lys af (1597). RdAH till 144. – Jf knægt 1).Sølvkost, no. sølvkvast; - (1650). DS II. 216 (ovf. II. 608 a6).Sølvkovsken, no. sølvbæger - (mindre); een sølf kouschen med de Høyers oc Juellers vaaben paa (1679). Matzen 342 not. 2; 1 sølff koushen weiede 60 lod (1682). DS III. 264. Jf kovsken. Sølvkredens, no. sølvbæger - (større); argentum, sølff credentz eller andet boskaff giord aff sølff. MP 57. Jf kredens(e) 2).Sølvkøb, no. (t silberkauf) handel med sølvvarer - (og prisen for disse); paabyde følgende sølf-kiøbs reglement. Fdg 18/5 1689 (jf sst.: naar de ville afhænde noget af deris giorte sølf). Jf køb 1).Sølvkøb, no.; Forordning om sølfkiøbet 5/6 1676 overskr.Sølvlud, no. (fsv silfludher) sølvhorn; gør thic too sylfflwdhe meth hwilkæ tw skalt samænkallæ møgelhet. 4 Msb 102 (ÆB; 1550: trometer aff tæt sølff). Jf l(j)ud (II. 816 b46).Sølvnap, no. (fsv silfnapper) sølvskål; myn søn M [giver jeg] myn sølfnap ok een gwlring (1456). DM3 III. 299; en sølff napp, som kalles oxen (1498). HübB 36; SmR I. 25 not. (ovf. II. 112 a18). Sølvnøgel, no. sølvnøgle; hengde en sølff nøgel der til paa sit belte. Hvf I. nn 4v. Jf nøgel.Sølv(er)pa[o]pe, no. opsynsmand ved sølvkammeret; thu smaa ny sølff fadt, som bleffue annamede aff Claus sølffuer pape (1557). DM V. 364; (1559). KhS VII. 256; ChrIV* IV. 183 (ovf. II; 177 a49); sølffpap (1642). DM V. 208. – HT II. 41; som førte kokken og kjøkkentøjet, sølvpaappen og sølvtøjet (1597). RdAH till 141, 144 (ovf. u. silverknægt); Dict (= argentarius); vdj samme cammer er en affdeelling med dør och alt, som sølffpopen haffde at forwahre sølffuet vdj, affbrudt (1645). Or* II. 202; AB I. 195 (i denne form endnu brugeligt); – sølffuerpopen. ChrIV* V. 431. Jf mnt pape ɔ: præst; KhS VII. 256 not.: i regnskaberne nævnes han undertiden: sølvpræsten. Navnet stammer vel derfra, at hos herrebisperne før reformationen havde en præst sølvtøjet under forvaring, ligesom »fadeburspræsten« oftere nævnes. Jf regnskabsprovst; jagtsølvp.Sølvpats, no. sølvkrusifix; - (1526). DM4 II. 7 (ovf. u. sølvampel). Jf pats(e).Sølvpenning(e), no. (isl silfrpeningr) sølvpengestykke; skyldigh at være 40 lødimarck i godæ sylff pænningh (1404). DoB 182; en stor bolle full met sølff penninge. CP V. 40229. – sølvpenge - (af et bestemt værd); twsendhe sylff penynghe gaff jæk thin brodher. 1 Msb 2016 (ÆB og flgd. overs.); TdmU g 7v (ovf. III. 666 a16); til aarlig skat skulde de vdgiffue fyrretiue sølff penninge. VdS 441 (= l quadragenos argenteos. Sax 834, jf not 3); haffuer abbeden forbeholdet sig en sølffpenninge aff huert hus. Hvf II. 140; – sølffpenge. Etym 82 (u. argentum). Jf pen- (nin)g(e).Sølvpenning(e), no. – intet have af de 30 s. ɔ: være enfoldig (ærlig); hand haver intet af de 30 sølvepenge. PSO I. 80 (overskr.: eenfoldig). Jf ovf. IV. 688 b24.Sølvplitte, no. tynd sølvplade; TR** f 3v (ovf. III. 487 b32); Fdg 22/11 1671. Jf BW III. 339: plitt ɔ: pandebånd; sv plätt ɔ: lille plade.Sølvpos(e)ment, no. sølvsnore - (og frynser); sølffposment (1578). Ryge, P. Oxe 408; 6 pund guld oc sølffposement. TR a 4. Jf possement.Sølvsengepotte, no. sølvnatpotte; for den sølvsengepotte at flye (1625). NhT IV. 254; en sølff senge potte. Jm 24. Jf sengep.Sølvsinder, no. affald fra sølvrensning; scoria, guldsinder, sølffsinder. Etym 1121; M. Jf sinder.Sølvsinke, no. (t silberzinke) sølvhorn; tre instrumentister med 2 sølff basuner oc en sølff zincke. WE 258. Jf sinke.Sølvskammereret, tm. havende bræmmer af sølv; guld- oc sølfskammererede eller baldyrede klædemon (1699). KD VII. 567. Jf skammereret. S(j)ølvskat, no. (fsv silfskatter) skat udredet i sølv; siølff skatt wdi huertt leenn (1535). DM3 V. 26, 73 (ovf. u. sølv(er); till alle lænsmendt om sølff skatt aff almoen, at the lade thenne fram komme jnden 8 dage. sst. 39. Jf Jacobsen, Skattevæsen 12–4; kobberskat ovf.Sølvsk(j)ed, no. hunk. (∾ æn silfrskeiƀ) sølvske; taffthe ssin sølske ... men hand lethe epther hinde (1555). HübB 238; – een sølffskeed (1456). DM3 III. 300; (1503). DM I. 297 (ovf. III. 522 a13); (1554). KhS III. 251; legge dem i en sølffskæd. ålbL 21 (= sølffskee. ålbL* 19, ovf. II. 392 b45); – giwer jek jen sølff-skiedh til kalken (1466). NdM VI. 142. – flt.; thw hvnderde sylff skeder. DC 74; sølff skeder 8 (1646). Progr Herlufsh 1880 61; – søllffue skieder 3 (1554). Suhm* III. 312; – 2 sylskede (1522). Allen 11; 2 sølskede (1537). KhS VII. 506 (sylskeder. sst.); 4 sølfschede (1702). Hüb III. 3. Jf sked. Sølvskir, no. sølvindvirket tøj; tre patriner met hielme, som vaare met sølff skir offuerdragne. Erich, ChrIV r 3. Jf gulds., sølvskær.Sølvskum, no. (mnt sulverschum) = sølvgled(e); blihuit, brent bly, sølffskum. SmdLb III. 21; MP 281 (u. helcysma); Dict; Steph I. 66 a; sølffskum, lithargyrium kaldet. Holst II. 21. Jf malms.Sølvskå[a]l(e) (sjelvskal), no. hunk (∾ æn silfrskál) sølvskål; læg min sølff skaal ... hoss huilcken hun findis. 1 Msb 442, 9 (1550, 1607; = sølff skaale. KP i 2); – en sølff-skaale krusett oc slett (1503). DM I. 296; (1554). NdM I. 243; en sølffskaale, hun gick oc betlet met. Hvf IV. 215; en sølffschaalle (1640). DM IV. 159 (sølffschale. sst.); en stor sølffskaale. RFII 71; – keyseren offærde en sielff skall fwl meth sielff. RD III. 1336; – een af mine beste sølff skaaler (1503). DM I. 293. Jf skål(e).Sølvskær, no. sølvkniplinger - (gennembrudt sølvarbejde), M. Jf sølvskir?Sølvslag, no. (t silberschlag) = sølvglede; lithargyrium, sylffslag. Voc 89; M.Sølvslagen, to. (æ n silfrslaginn) = sølvbot; (1425). DM4 I. 359 (ovf. III. 188 b54); de affguder aff træ sølffslagne oc forgylte. Bar 650 (1550, 1607: forsølffuede); thog hunn enn sølffslagenn kam. DgF II. 4 b, 363 b, IV. 146 b; en syllffslagen dagger saa goedt som 11 lodt (1560). RdU IV. 104; argentatus, argento obductus, sølffslagen, forsølffuedt. Etym 82; – sølslagen k(niffue), forgylthe k(niffue). DS III. 223; – itt sølffue slaffuen huornn (1554). Suhm* III. 312. Jf n sylvslaa; ovf. III. 875 b36, 879 b9 ff.Sølvsmed, no. (isl silfrsmiƀr) sølvarbejder - (sølvvarefabrikant); guldsmeder oc sølffsmeder. Visd 159 (1550, 1647); – sølvsmid. M. Jf smid.Sølvsmedje, no. værksted for en sølvsmed; Etym 82 (ovf. III. 180 a35).Sølvsmide, no. sølvarbejde - (som prydelse); 6 kiortele med sølffsmide paa. Strelov 203. Jf smi(d)e.Sølvsnor, no. (t silberschnur) snor af sølvtråd; før end sølff snoren bort kommer, oc den gyldene kilde forløber. Præd 126 (1550, 1647). – flt.; bæris sølff oc guldsnorer. Fdg 20/2 1621; (1650). DS II. 795 (ovf. III. 149 b48); bruge med guld oc sølffsnorer tarfvelig maadelighed. Fdg 24/9 1651 § 2.Sølvspir, no. sølvsepter; de haffde en sølff spir huer vdi haand. Rerav, FrII c 5v; en sølff spir førde hand i sin haand. sst. k 5; indstillede sig rjgens herold med en sølff-spjr udi sin haand. RFII 265. Jf spir(e) 2).Sølvspænd(e)t, tm. havende sølvspænde; DgF V. 1. 193 b (ovf. III. 802 a6); her haffuer i hans gode suerd och saa hans sølspenndtt skuo. DgF VII. 330 b; nu gaar hun oc slider sølffspendet sko. VdT 94.Sølvstikket, to. sølvbroderet; sølffstickede saddele. Erich, ChrIV's Kron s 4v. Jf perles., stikke 4); t silberstickerei.Sølv(er)stob, no. (fsv silfstop) sølvkrus; een sølffstob (1456). DM3 III. 299, 295; (1537). DM VI. 51; Oelsen p 3 (ovf. u. bægere); faa hid en sølffver stob. Rch 295. – ik.; etth sylstoff (1537). KhS VII. 506; eth sølff stob paa 200 lodt sølff (1551). DM IV. 240; (1554). NdM I. 243; itt forgyldt sølffstob (1590). Rsv IV. 217. – flt.; halff fierde hwnderde sylff stobe och skalle. DC 74; søllffue stobbe (1554). Suhm* III. 310. Jf stob.Sølv(er)stykke, no. (t silberstück) sølvindvirket tøj; - (1558). Rsv* IV. 271 (ovf. III. 723 a27); kom hand ind i theatrum vdi it sølffstycke. Bunt* II. 112; udi en skiøn sølffverstyckes klædning iført. WE 310; LA 293 (ovf. III. 859 b47). Jf gyldenstykke (ovf. IV. 191 b16, 203 b19). Sølvtaffel, no. sølvtøj - (til bordbrug); sølv-taffel, som fade, tallerken og andet, som bruges paa bordet af sølf. Steph I. 65 a-b; M.Sølvten, no. 1) sølvstang, sølvbarre; enn hell seck full aff ydell smelthe sølfftene. KhS VI. 42; 2 stycker guld oc nogher sølff tene (1563). NdM VI. 46. 2) spinde med sølvten, se ovf. IV. 65 a1-4. Jf ten.Sølvtobin, no. et slags sølvindvirket tøj; to smaa puder af rød »sølf-tobine« (1654). HT V. 391. Jf tobin.Sølvtold, no. told udredet i sølv; saadan sølftold, som vi paalagt hafde, oc theris kiøbmen gifue skulde af huad tydskøll, the hid indførte (1477). KD I. 211. Jf sølvskat.Sølvtromet, no. sølvtrompet; i-støøde frydelig i sølftromet den klare. Hex 167.Sølvtåret, tm. faldende i sølvklare dråber - (om regn); DP 4 (ovf. IV. 198 a11).Sølvurt, no. potentilla anserina; anserina, sølf-vrt. FD 168 A (sst D: paa den nederste side ere de (ɔ: bladene) huidactige med en sølffarfve); Kyll 129; Buchw 46. Nemn II. 1051-52 fl. navne med bet. af sølv. Jf JT 182.Sølvvirker, no. sølvarbejder; fek thæm silffwirkerin, ath han skwlde gøre wthgrøpt thingh. Dom 174 (ÆB; 1550: guldsmeden; Vulg: argentario).Sølvværdig, to. kostbar; og om din skow ey kand sølf-værdig cypress bære. KC* e 2.Sølvåder, no. (sv silfveråder) sølvåre; vdi samme huide ganger maa vere och befindes aff sølff-aader. DM IV. 351. Jf ådre.Sølve, go. (n sylva) forsølve. M.Sølve, go. Jf fors., sildforsølvet.Sølverlige, bio. i sølv; hun klede sig syluerlige. DgF II. 34 b. Jf isl silfrligr, to.Sølvafgud, no. afgudsbillede af s.; Hex 37 (ovf. III. 762 a18).Sølvarbejde, no. (sv silfverarbete) sølvtøj; der kom meget gammelt sølffarbejde udj contribution. DS2 VI. 297; (1653). KD III. 412 (ovf. V. 387 b37).Sølvbardjuret, to. besyt med s.; TR** f 3 (ovf. V. 352 b2). Jf bordyre (I. 251 b17).Sølvbasune, no. basun af s.; se ovf. IV. 281 b54.Sølvbeslagen, to. beslåt (forsynet) med s.; Thrane 17 (ovf. V. 680 b20); – en sølv-beslagen tyk Homerus. Holb, Ped Pårs B 1 S 3 (Liebenb udg 58). Sølvbjælde, no. i nuv. bet.; 11 sølffbielder forgylthe (1524). KD IV. 397.Sølvbjærg, no. (isl silfrberg) sølvholdigt b.; den (ɔ: kometen) gaff tilkiende, huor mange sølffbierg der monne være. Carion, Chron v Linued 185 (jf bjærg 1)); Steph I. 54 b (u. argentifodina); Fdg 24/2 1636 (ovf. V. 590 a50).Sølvbergværk, no. (sv silfverbergverk) s-bjærgværk; sølf - berg - verckets nye indretning i Norge. Fdg 26/4 1684 (overskr.). Jf bergv. (V. 103 b35). Sølvblank, to. (t silberblank) blank som s.; dend sølff-blancke soel. Naur z 3.Sølvblik, no. (sv silfverbleck) tynd s-plade; (1705). KD V. 801 (ovf. V. 515 b32).Sølvblomme, no. (t silberblume) blomst af s.; Fdg 13/3 1683 A § 3 (ovf. V. 388 a1). Jf blomme 1).Sølvbold, no. bold (kugle) af s.; ther fiol nedher sosom ien sylf bold. HS 13024 (= l pila argentea. udg 1724 236); tog han en sølfbold i haanden. CAW 15. Sølvbolle, no. s-kumme; en stor sølffbolde fuld aff sølffpendinge. ClS 254 (= isl silfrbolla. Jónssons udg. II. 294).Sølvbordet, to. havende s-kant; den sølf tromete-stool, sølf-bordet dig til ynde. Hex 178. Jf borde (I. 251 b16, V. 125 b9).Sølvboskab, no. s-tøj. M. Jf boskap.Sølvbrikke, no. sstykke; for tred've sølfve - brikker kiøbte disse qvæle-strikker. KPs 474; du selger siælens skat for tredve sølvebricker. Naur c 4v.Sølvbruneret, to. s-belagt; (1698). KD V. 538 (ovf. V. 388 a16). Sølvbrønd, no. brønd af s.; (1650). DS II. 229 (ovf. V. 968 a24). Sølvbælte, no. (isl silfrbelti) bælte med s.; PSm g 3 (ovf. I. 280 a20); Dict (= lorum); PSB 176 (ovf. u. fex); PSO II. 52 (ovf. V. 513 a37).Sølvdaggert, no. d. med hæfte el. skede af s.; SR I. 246 (ovf. IV. 373 a4). Jf guldd.Sølvdagskær, no. lysende d.; bind op dit sorte sløer ved sølv-dagskærens hoved. Wiel IV. 10.Sølvdeneg, no. (lille) smønt; i gode sølv deneger til 4 β danske (1631). Wulff 74. Jf Sdw: deninger; SchuL VI. 97: denning. Sølvdisk, no. sølvfad; tog en sølfdisk ud oc fick mad paa. ClS 267 (= isl sílfrdisk. Jónssons udg. II. 334). Jf disk 1).Sølvdolk, no. = s-daggert; (1600). RdU IV. 481 (ovf. III. 528 b12).Sølvdoppe, no. i nuv. bet.; gyldene span met sølffdaapper. Højs 111 (1550; 1607: sølff pricker).Sølvdråbe, no. (t silbertropfen) dråbe s.; sølv-draaberne i kilden. HørnB (u. å.) II. 41.Sølverts, no. (t silbererz) i nuv. bet.; (1624). RdKl III. 107 (ovf. V. 752 b35).Sølvfarklæde, no. sølvmor? 16 alne sølffarclede (1529, Fr Jessen). Jf æn og fsv silfar.Sølvfarve, no. (sv silfverfärg) i nuv. bet.; FD 168 D (ovf. IV. 283 a41).Sølvfireskillingsstykke, no. s-mønt på 4 skilling; (1619). Scharl 425; (1622). DS2 VI. 22 (ovf. V. 349 a43, 756 a44). Sølvflaske, no. flaske af s.; 6 skruer, hannd giortt haffuer till konn: matt3 sylfflascker. RdAH aktstk 36.Sølvflitter, no. (t silberflitter) bladsølv; TR 27/5 1686 41 (ovf. V. 588 a52). Jf sølvplitte.Sølvflåde, no. (sv silfverflotta) flåde, der hentede s.; sølvfloden er kommen lykkelig til Cadix. AB II. 59; M.Sølvfod, no. (t silberfusz) i nuv. bet.; som de gyldene støtter paa sølff føder. Jes Sir 2620 (1550, 1647).Sølvfoderal, no. hylster af s.; udi et sølv-futteral i forvaring henlagt. Birch 123. Jf t futteral. Sølvforspænde, no. spænde af s. (på brystet); it stort sølff forspende, som hører til kappen. Strelov 202. Jf fsv forspan.Sølvfrynse, no. i nuv. bet.; HiørP l 2 (ovf. V. 765 b41).Sølvgalon, no. (sv silfvergalon) i nuv. bet.; KD III. 412 (ovf. V. 388 b3); Fdg 22/4 1699 (ovf. III. 763 a3).Sølverglans, no. (sv silfverglans) i nuv. bet.; at krone med haar af sølver glantz jer faders tindinger (1702). DSt 1909 47. Sølvgrå, to. (sv silfvergrå) hvid som (mat) s.; KC* f 3 (ovf. u. dageskær); DP 7 (ovf. V. 805 b41), 17, 32.Sølvgud, no. (fsv silfguþ;) afgudsbillede af s.; skulle i ingen sølff guder eller guld guder gøre eder. 2 Msb 2023 (1550, 1647; ÆB: sylffwelige affgudhe).Sølvhjærte, no. i nuv. bet. M.Sølvholdig, to. (sv silfverhaltig). M.Sølvhoved, no. (fsv silfhovudh) hoved af s.; pelær, hwilkæ som skullæ haffwe sylffwehoffwedhe meth there vtskærelsæ. ÆB 2 Msb 2710.Sølvehud, no. sølvbeklædning; LyschG* 76 (ovf. V. 388 b32).Sølvkande, no. (fsv silfkanna) i nuv. bet.; (1621). Matz 505 (ovf. III. 324 a53); ChrIV* V. 433 (ovf. II. 552 b43); SP b 1v (ovf. III. 858 a34).Sølverklar, to. (sv silfverklar) klar som s.; i posten sølferer - klar hand springer. Hex 105.Sjølvklipping, no. s-mønt; som the pleye at stempe paa the siølff klippinge (1532). DN XV. 531. Jf klipping 3).Sølvknipling, no. k. med s-tråd; kiorteler med guld oc sølff kniplinger. Fdg 13/3 1683 A § 2; de har ickun sølfkniplinger paa deris klæder. JJR 25.Sølvknoppet, to. havende sølvlignende knopper; – s. tandurt, chondrilla. M.Sølvkors, no. (isl silfrkross, fsv silfkors) kors af s.; 1 hvit sølfkors (1510). DM5 IV. 70.Sølvkrog, no. i nuv. bet.; 1 korrelbond met en sølf krog (1510). DM5 IV. 70.Sølvkrone, no. (sv silverkrona) 1) krone (hovedprydelse) af s.; 2 sølff chroner paa hellig kaars altere. Strelov 203. 2) en sølvmønt; Fdg 8/4 1619 overskr (ovf. V. 389 a27); 4/5 1625 (ovf. III. 888 b8). Jf krune 5) (V. 619 b15).Sølvkrusifix, no. i nuv. bet.; DS2 VI. 297. Sølvku(g)le, no. (t silberkugel) i nuv. bet.; sølf-kuler trængte skarpest igiennem. CAW 73. Sølvkæde, no. (fsv silfkädhia) i nuv. bet.; en sølffkiæde forgylt. Strelov 204; M. Sølvlidse, no. lidse med s.; alle slags sølv og silke-litser (1688). LA 293.Sølvlysekrone, no. i nuv. bet.; en trejdobbelt sølf lysekrone. JJR 13.Sølvlåg, no. låg af s.; 2 smaa stenkruse med sølvlaag. Wulff 172.Sølvmalle, no. malle af s.; 8 par sølvmaller (1639). Wulff 175.Sølvmalm, no. (fsv silfmalmber) s. blandet med bly; plumbago, bly oc sølff malm til hobe. MP 282; Etym 955; GH 36.Sølvmine, no. (t silbermine) i nuv. bet.; Steph I. 54 b (u. argentifodina); haffde ladet søge der efter sølff-miner. RFII 50. Sølvmønt, no. (fsv silfmynt) i nuv. bet.; (1536). DM III. 82 (ovf. I. 254 b u. borger); god guld oc sølffmynt. Fdg 10/10 1629; siden blev den myntet af sølv og kaldtis i sølvmynt assaria. BrunsmK 371. Sølvpen, no. i nuv. bet.; en sølff pen, som giffuer bleck fra sig. Jm 36.Sølvpibe, no. s-rør; BlomA 308 (ovf. II. 781 a42).Sølvpil, no. (t silberpfeil) pil af s.; Erich n 4v (ovf. II. 375 b47).Sølvplade, no. (sv silfverplåt) i nuv. bet.; (1685). DS2 VI. 204 (ovf. II. 514 b13); M.Sølvpost, no. udbytte af s-bjærgværk; af voris egne midler oc de maanedlig vundene sølf-poster. Fdg 26/4 1684. Sølvpostejpande, no. p. (V. 819 a7) af s.; en sølffpaasteypande paa 100 lodt (1662). KhS5 III. 737.Sølvpotte, no. i nuv. bet.; PG 128.Sølvprik(ke), no. s-punkt; se s. 1040 a43.Sølvrand, no. (t silberrand) i nuv. bet.; (1705). KD V. 801 (ovf. V. 764 a49).Sølvregiment, no. felttegn (kommandostav?) af s; reed kong. maiets. rytter profos met it sølff regimente. Erich c 3 (= t mit dem silbernen regiment. d 3).Sølvrig, to. (sv silfverrik) rig på s.; Dianæ sølfrrig alter. Psd I. 399 b.Sølvring, no. (isl silfrhringr) i nuv. bet.; ChrIV* III. 74 (ovf. u. forsmælte 1)).Sølvrust, no. slagger på smæltet s.; Etym 17 (= flos argenti).Sølvsalter, no. rosenkrans af s.; en sølff salther mett fem forgylthe stene (1524). KD IV. 397. Jf psaltere 3).Sølvsand, no. (sv silfversand) sølvhvidt s.; Middelfart - sølfsand. Suhm* III. 188. Jf: sølv skriversandet, af hvilket sand aarlig føres nogle tønder til collegierne i Kiøbenhavn. Bluhme, Middelfart 36 (til at drysse på ny skrift).Sølvsekel, no. hebr. mønt; ieg haffuer en fierde part aff en sølff seckel hoss mig. 1 Sam 98 (1550, 1647). Sølvskab, no. (sv silfverskåp) s. til sølvtøj; argentarium, sølffskab eller skrin. Etym 82.Sølvsko, no. sko af s.; Lauremberg, Acerra v Sanderssøn I. 52 (ovf. V. 924 b10); en skiøn hest med sølff skoe beslagen. WE 331.Sølvskrin, no. (t silberschrein) s. til sølvtøj, se ovf. l 44Sølvspænde, no. i nuv. bet.; mith beste sølspende (1521). KD IV. 388.Sølvspang(e), no. (isl silfrspöng) splade (til prydelse); beslagen med sølff spenkr. Resen, Jura civit 308. Jf spang(e).Sølvstage, no. i nuv. bet.; forære din velyndere sølv-stager. HørnB (u. å.) II. 83.Sølvstav, no. (t silberstab) i nuv. bet.; T 32 (ovf. V. 278 a20).Sølvstift(e), no. (sv silfverstift) i nuv. bet.; Hex 156; RFII 265 (ovf. III. 216 a48, 401 a47).Sølvtallerken, no. t. af sølv; naar mand det paa sølv-tallerken seer. LTh 104.Sølvtempel, no. tempel af s.; huilken giorde Diane it sølff tempel. ApG 1924 (1524, CP, 1550; 1607: s-temple); den er daarlig, der bryder sølv-tempelet need. HørnB (u. å.) II. 41.Sølvtid, no. udmærket tid; GE 5 (ovf. V. 657 b22).Sølvtjener, no. (t silberdiener) t. ved sølvkammeret; sølfftiennerne med alt taffelsølfvet (1658). DS2 VI. 301.Sølvtrommetestol, no. t. (IV. 453 b48) af sølv; Hex 178 (ovf. V. 1040 a10). Sølvtråd, no. (sv silfvertråd) i nuv. bet.; se ovf. V. 390 a42-3. Sølvtøj, no. (t silberzeug) s-arbejde; en hest, der er stafferit met herlige sølfftøy. Hors e 4v.Sølvvigt, no. (t silbergewicht) (en vis) vægt i s.; se ovf. IV. 817 b47 (= l stateris argenti. Vulg; jf ovf. V. 1041 b41).Sølvvinge, no. vinge af s.; to smaa sølff vinger ved ørenen. Erich p 3v.Sølvvirket, to. indvirket med s.; Fdg 16/5 1691 (ovf. V. 485 b49). Jf virke 4).Sølvværk, no. (sv silfververk) i nuv. bet.; udi bemelte sølf-verck som participanter at annamme. Fdg 26/4 1684; M. Sølvøjet, to. havende strålende øjne; KH 1 (ovf. IV. 218 a39). Sølvagtig, to. sølvlignende; hafue paa hoffuedet en sølfactig huid plet. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn II. 55.Sølvelig, to. værende af s.; 2 Msb 2023 (ÆB, ovf. V. 1040 b46).Sølvning, no. forsølvning. M. Vis mere +