Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
SamvidSamvid, no.
1) (isl samvit) forstand, vidende; efter theræ bestæ samwit, oc the witæ for gudh rætist oc skellixt (1397). GhA II. 29; (1417). DM V. 291; MR 14211; haffwæ wy owerweyth æffther worth bæystæ samwyd. DC 7; fuldtgiøre effter wort rettæ samwydh och fornwmst (1477). DM II. 19; theth ær ikke j wort samwit, hwilkæn som them lawdhe j woræ sækkæ. ÆB 1 Msb 4322.
2) (fsv samvit) samvittighed, bevidsthed; aff godh samwit oc sterck troo. HKv 5817; mit vræne samwid dragær mik til bagæ. Kemp 1823; faa eet ont samwidh. Br 15618; prøuer oc renser huert sith samwith. KhS I. 456.
Samvidende, to. (isl samvitandi) vidende om, bevidst; theth, han saa, ællær samtyktæ, ællær ær samwitænde. ÆB 3 Msb 51; alt wnt, hwilkit som thit hiærtæ ær thik samwidhænde. ÆB 1 Kg 244 (Vulg begge st.: conscius). Samvittig, no. samvittighed; menniskenss samwittig och sonscientz. CP I. 286 (også i udg. 1515. 92). Samvittig, to. samvittighedsfuld; krigsmanden er sjelden samvittig (og barmhjertig). PSO I. 237. Jf VSO. Samvittig, to. Jf us.Samvittighed, no.
1) bevidsthed, overbevisning; giøre oss en tryg oc vtuiffuelachtig samwittighed her paa, at wy skulde fare wel. TSd 327.
2) hunk. i nuv. bet.; theres samuittighed besmittes ther met, effter thi hun er skrøbelig. 1 Kor 87 (1524, CP, 1550); giør en tuilraadig samuittighed frimodig, at hun icke lader sig forferde. TdmU i 7v; HemmL V fort 5 (ovf. II. 196 b41); huor monne deris samuittighed være, monne hun skulle saa slumme. SkP 165, 692; en ond samvittighed ... hindis natur. SkR nnn 3v; – flt. huor vbeplictige Gud wil haffue alle samwittighede ij alle saadane menniskens lower oc paaleg. TVd 178v; ij oss oc wore egne samuittighede. TSd 190v, 128v (ovf. u. besvare); KkO f 1v (ovf. u. bekumre 1)); griber selv ind i eders barm oc samvittighedsens dør og opvækker hinde. VdSv 13.
Samvittighed, no. – drage s. ɔ: føle betænkelighed; dommeren drager samvittighed over at dømme dem fra livet (1668). KD V. 738. – s. mand ɔ: samvittighedsfuld m.; sandferdig oc samvittighedz mand. Etym 248 (u. cordatus); fornuftige samvittigheds mænd. Slange 693.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag