SigelSigel (segel), no. (svd sikel, mnt sekele, l secula, isl sigƀ(r)) segl, krumkniv; som thw sændhe sighel j sædhæn. 5 Msb 169 (ÆB; 1550: segelen); sla til met din sigel oc høste. åb 1415 (1550, 1607; 1524, 1647: segel); en kornle eller sigel. Pros 330; – ieg førde did øxer, sigle oc kniffue. PSm a 3; – skulle de gøre deris spiud til segle. Jes 24 (1550, 1647); PG 177; tage eders høleer eller segle fra eder. PlV 10711; segeler. TR** d 2. Seglgang, no. det at gå med en segl og meje; hin flitig agermand gaaer ud med seglen ... sin krumme seglgang hand i ryg oc arme finder. Hex 170.Segelside, no. månens hule side (i ny og næ); Hex 164 (ovf. III. 394 b27). Vis mere +
SigelSigel, no.; – flt.; (1492). RoskS 50 (ovf. IV. 3 b53); GH 108 not c (ovf. V. 711 a37). Jf høst-, korn-, torns. Vis mere +
SigelSigel, no. Jf politi-, posts.Segelløn, no. betaling for mærkning; alle slags brede buratte giffuer til segelløn aff huert stycke. Fdg 17/3 1623.Seglemester, no.; Fdg 17/3 1623 (ovf. V. 702 b1). Vis mere +
SigelSigel (sejl), no. (sv sigill, mnt segel, l sigillum) segl, forsegling; mett breff och sigell att giøre saadann enn foruaring (1557). Rsv I. 246; beviste mett breff och siigell (1557). Rsv II. 180; met vor sigels krafft. HvfB f 3v; – segel. Steph I. 239 b. – flt.; 10 mends obnne breuff, som finndis mett 8 seigle att vere forseiglitt (1587). Rsv IV. 116; samme dag undertryckte vore sejle oc bekræftet det. RFII 419; – segl SS PG 180. Jf inds.Seglbuddike, no. kapslen om vedhængende (vox) segl; cupa accipitur pro vasculo, in quo cera literarum sigillata conditur, seglbuddicke. Etym 280. Jf bu(d)ike.Seglløs, to. troløs mod et beseglet løfte; (1536). NdM III. 16 (ovf. u. brevløs).Seglemestere, no. den, hvis gærning det er at syne og mærke, vrager; huis widkommer de thillforordnede seglemestere att segle och sette (1622). KD II. 692.Seglet, tm. stemplet (med statsstemplet); seiglet papir. Fdg 21/7 1657 (overskr.); § 2: huert nyt aar at stemples saa meget papijr. Jf forseglet. p. Vis mere +