SisemesterSisemester, no. (t ziesemeister) embedsmand, der skal oppebære sisen; skall han tilsye siissemesther, at hand beseer, hwre møgit brygt ær, oc betalle saa strax sziissen theraff (1519). Suhm II. 1. 185; skulle briggerne tage tegen aff wore siiszemestere. Rsv* IV. 127, 130; the syszemesthere, som vptagher samme sysze (1527). KD IV. 416; (1549). DM4 IV. 372; effter thenne ordning wille wij alle wore toldere och siise mestere thennem skulle haffue att rette (1566). NdM VI. 175.se i sammenhæng Vis mere +