SjælandskS(j)ælands(k) (-lends), to. sjælandsk; – s. alen ɔ: et i Sjæland brugt mål, der efterhånden fik lovskraft; fire sellandske allen i lenge fran gaden, oc swo i wester søtten siælandske allen (1437). KD I. 161; atten allne siellandske (1574). GhA III. t 56, 70, 73, 78; (1615). Rsv* IV. 323 (ovf. u. alne); – en sjællands alen vid indeni (1644). BruunK 17; tre qvarter aff en siælands alne vide inden i. Holst IX. 30; – 3 sellandtz allen (1638). NdM VI. 63; 15 seelands allen. Wallensbek 13; – een sielensk aln (1472). KD I. 206, 289; atten alne syælenske (1484). DM I. 270; 15 siælinske alne (1492). GhA III. t 18; – føretiwe selendsche alne (1479). KD II. 140, 230, 251. Jf Bernts IV. 544: 1 sællands alne deelis ickun i 20 tom.; ChrIVL kb k 29: sielandske allen skal vere gengs, oc der met skal altingist maalis; Rsv* IV. 465: skal effter denne dag i kiøb oc sal icke brugis uden allene Sielands alne. – s. sæt, se sæt. Sjællandsfar, no. (isl sjálandsfari) Sjælænder; ere the sielandsfare hiem dragne (1534). NdM V. 146; VdS 195 (ovf. II. 452 b11); den, som til Siælands-far er skabt, blir aldrig Jyde. P Pårs B 1, S 1. Jf nordfar(er). Vis mere +