SjøbodS(j)øbod, no. (æn sjófarbúƀ) strandhus; han er her i syøn met eth tall folk wid wor syøbod (1497). DM3 II. 27; enn siøbod mett huss oc gordtz rom (1568). KD II. 332; I. 458; – borgerne maatte opbygge nogle søboder paa strandbacken ved W, deris salt der udi at oplegge (1657). KhS3 III. 79; Fdg 16/5 1707 (ovf. III. 206 a28). Jf bod.se i sammenhæng Vis mere +