Skald | Kalkars Ordbog

SkaldSkald, no. (sv skall) klapjagt; jeg hagde til sagtt nogne aff bønderne, att te skulle vragge skalld, som dett saa kalles, epter samme vlle (1568). RdM II. 84 (fra Halland).

Rapportér et problem

SkaldSkald, no.; PSB 172 (ovf. u. erre). Jf Festskr t Feilberg 1911 221 f.Skjaldrebane, no. digtervej; at hun mig lære skal paa skaldre-bane gaa. Raun a 3v.Skjaldrebræt, no. b. til at skrive digte på; min pen blev stumped og mit skialdre-bret for smalt. Wiel XII. 549.Skjaldrehest, no. digterhest (Pegasus); lood skjaldrehesten smukt paa stalden staa. LTh 69.Skjaldrehånd, no. digterhånd; hvis vor Bordings skjaldre-haand har skreved. LTh 69. Skjaldrekor, no. kor af s.; træd frem nu skialdre-chor. TO b 8v.Skjaldrelag, no. digterkreds; sæde at naae i det Danske skialdre-laug. Thrane a 3.Skjaldremål, no. mål for en s.; til sit skialdremaal at drage. Wiel XII. 535.Skjaldresang, no. (sv skaldesång) digtning; i Grekers skialdre - sang berømmed for de beste. Raun 59; – den liden gave, som jeg har til skialdresang. Wadskiær, Poet Skuepl indl e 5v.Skjaldreskare, no. = skjaldreflok; en frihed-titel var den gamle skialdreskare tilegned fordum tiid. SortS 55.Skjaldreskilderi, no. malende digt; at kongen vilde see mit skialdreskilderi. Wiel XII. 527.Skaldreskole, no. digterskole; har du med Bording oc i skaldre - skolen været. GH indl 12.Skjaldskab, no.; hans kloge pen vor skialdskap har optegned. DSt 1909 43.

Rapportér et problem

SkaldSkald, no. et slags øl; hand fick det naffn aff Viborgs skald, effter det øll er hand opkald. Rch 299, 360; ieg dricker icke Wiborg skald. TK 98; skald, øl, Viborg skald, item en poet, maa skee, for de kunde vel samen. PSB 90. Jf Rch 386-7; den her antagne forb. med isl skjal styrkes ved, at efter VSO findes formen: skjald. Jf prang-, prims.

Rapportér et problem

SkaldSkald, no. (isl skáld) digter, skjald; fiire af de danske skalder, som herligen skaldrede, hver paa sin tiid. Hex indl f 4; de saa kaldte skalder, gemeenlig skialdrer eller poeter. Wadskiær, Poet. Skuepl 61 b (skialder. sst. 63 a); Skaldhvingl, no. en digters henrykkelse, begejstring; hin visze Suttungs mjød og have drukked tidt, og vore (ɔ: være) fuld udaf skaldhvingl i hoved sit. PSL a 2v; der findes undertiden hos ham (ɔ: poeten) en skald hvingl, som det fordum kaldtes. PSO II. 208 (o 1v). Jf hvingel.Skjaldkvad, no. digtning; i fordums skialdqvad var i priis om Gimle lyse-glæde at qvæde. SortSk 10. Jf kvad.Skaldmø, no. (isl skáldmær)
1) digterinde; skaldmøer seu virgines cantatrices. WF 14; M.
2) muse. M. Jf mø 1).Sk(j)alder (sk(j)aldre), no. = skald; en dansk poët eller skalder. Pros 99; hvad volder, at saa mange sig for skaldre tør udgive? Reenberg II. 6; – hvad maade vore danske skaldrer hafver brugt i deris riim oc viiser. Hex fort c 1; er ingen skaldre som dig tilforn har æret. KK a 2v; om skaldrer hafver mand sig fatted disse tanker. SortS 85; – hine gamle rimere, som de kaldede i fordum tid skialdere og sangere. VdSv c 7v; haffue oc icke de gamle norske skialdrer vend ringere flid her paa. VdV fort a 7v; de gamle skialdrer har været for dette holdt i priis. SortH b 3; – danske skialdres høye ven. DV X. 721; – haffuer skencked Hiarne skialdre den danske crone. Lysch VII. Jf Holb, M. p. Skr 365; Ped Pårs B 1, S 1; B 3, S 3.Skjaldrebog, no. digterværk; til trycken da hand sende sin faders skialdrebog. Hex g 3.Skjaldredigt, no. (sv skaldedikt) digt; eders gode faders skialdre-dict om verdens første uges siette dag. Hex indl d 1.Skjaldreflok, no. digterflok; jeg mig i poete-kunsten finder at viige og staa ned for lærde skialdre-flok. Randrop 3; den skialdre-flock, der smugt om dennem sang. SortH b 3. Skaldrehjerne, no. digtergave; du Hiarne! ved din skaldre hierne dig thronen fikst oc kronen. Hex indl f 4. Jf KC a 1v u. sk(j)aldrepen.Skjaldrekraft, no. digterevne; TO b 1v (ovf. III. 274 b16).Skaldremand, no. (isl skáldmaƀr) = skald: naturen giør en skaldremand. Hex indl b 4.Skaldrenavn, no. digternavn; mand dig skialdre-nafn med billighed kand giffve. Pros b 8v. Sk(j)aldrepen, no. digterpen; dend skønne skaldrepen dig roste aabenbar. GE 96; – rør min skialder-pen og hierne. KC* a 1; kvindens skjaldrepen fortjener laurbærgrene. NMP III. 554; til et evigt navn ved skialdrepen optræde. TO b 2; for at opmuntre indfødde skialdre-penne. SortSk 8, 20.Sk(j)aldrepen, no.; nu skal min skaldrepen et vers til eder skrive. Raun 2.Skjaldreskrift, no. digterværk; en Archias til Rom med sine skialdreskrifter. Randrup indl 3.Skjaldrestrå, no. = sk(j)aldrepen; lad eftermanden finde een underretning ved mit ringe skialdre-straae. Diderichsøn a 2. Jf l calamus. Skjalderten, no. = skjaldrepen; sig ord fra ord at binde til textens ord og dem paa skialderteenen spinde. Naur indl d 3v. Jf ten.Skjaldretunge, no. digtertunge; mangen artig skialdre-tunge har i eder liv paa ny. DV X. 722. Skjaldrevane, no. digtervane; før os dermed ret paa bane den beqvemme skialdre vane. KS II. 1681, 2. æredigt.Sk(j)aldreværk, no. digterværk; dette heroiske skaldre-verk at oplegge oc publicere lade. Hex b 3v, b 4; lige det samme er oc om skialdre-værck at slutte. Pros 92; dette skialdre-verck. Naur pp 2v.Sk(j)aldre, go. digte; Hex indl. f 4 (ovf. u. skald); – imens jeg skialdrede om voris Samsøe-land. KSB b 4v; skal kongen skialdres ret, maa Kingo faae til live, dog kongen laaner ej sin priis af skialderen. Wadskiær, Poet Skuepl 3.Skaldreart, no. digtemåde; om skaldre-arten oc riime-maaden noget at erindre. Hex fort c 1; om noget her enten i stiil eller riim siunis dennem, som af ret skalder-art oc øfvelse herofver ville criticere, u-ret. Hex fort c 2.Sk(j)aldrekunst, no. (sv skaldekonst) digtekunst; hand til den danske poësin oc skaldrekonst hafde af naturen en god tilbøjelighed. Hex dedik b 1; om endskiønt nogen haffde til skalder-kunst en maadelig naturens skickelighed. Pros 94; – de gamle haffve rimed oc uden skialdre-konst adskilligt sammenlimed. Pros b 8v, 94; hr. Kingo mener jeg, som største ting har vovet i skjaldrekonsten. Petersen, Kingo 385; gienvordighed min skialdre-kunst har svekket. Ovid Klagebr v. Falster 81; Wadskiær Poet. Skuepl tilegn e 5v; sammes, Rektorinder a 2v.Skjalderrig, to. rig paa digtergave; blev ieg opmuntred ved hans skialder-rige aand. Naur indl d 1.Skjaldrestil, no. versebygning, verseform; hendis skialdre-stiil er flydendis oc læt. TO fort b 1; vil jeg nu din herlighed i skialdre-stil forfatte. SF 11. Sk(j)aldrevis, no. = skjaldrestil; Hex 176 (ovf. u. artig 4)); om dette klagemaal at siunge skialdre-viis. Ped Pårs B 3, S 3.Skjalderi, no. digtning; hand vort skjalderi paa fode førde frem. PSK 115. Jf kort-, lireskjalder.

Rapportér et problem

SkaldeSkald(e), no. (isl skalli) skaldet hoved (top); ÆB 3 Msb 1342 (ovf. u. bagskalde); forlad mig ærlig mand, om jeg din skald beskuer, som reen oc skalded er. GE 91; hendis (ɔ: stammens) tusindaarig skald skal slaais i hundred stykker. Wieland VI. 186.Skald(e), no. Jf bag-, bommers. (I. 246 a15).Skaldet, to. (isl sköllóttr)
1) i nuv. bet.; eet haar oc annet gør bondhen skalleth. PL** nr. 117; CPV (u. caluus); Etym 149. Se også u. frgd. og flgd. o.
2) dårlig, ugyldig; Gud ey tager hanss skaldide orsage. TH 37; icke vndslippe met saadan skalled aarsagh. CP V. 43231, 45317; Calvinus, den skallede mand, med alle sin skallede lære. LyschC b. 60; prætextus, skaldet aarsag, paaskud. Etym 187, 1058 (u. ratiuncula); naar ieg slig skalled pudtz en anden hører snacke. Skd 49, 111 (beggest. = t kale). Jf kuldet 2) (u. kol). Jf bag-, flen-, rappens.Skaldet, to. Jf for-, grøn-, pils.Skaldenhed, no. skaldethed; CPV (u. caluities); de skallede holder skaldenheden for en prydelse. ComD § 288; – skalledhed. NL 90.Skaldhovedet, to. (svd skallhoed) kronraget. M.Skaldepande, no. (svd skallepanna) skaldet menneske; kom her op skalde pande. Hors a 3v (= 2 Kg 223: du skallede (1550, 1647)); PT 53; du raget skaldepande. Wiel XII. 525. Skaldplet, no. bart sted. M.Skaldskov, no. bladløs s. M.

Rapportér et problem

SkaldSkald, no. (isl skal, sköll) larm, stærk lyd; en nattegal med liflig skal sin sorg-fuld moed da høre loed. AB I. 203 a. – thet matte høris aff hans horn sa mygen skaldh. RD I. 271 (= sv skall. Frdr. af Norm. v. 2792); HKv 615 (ovf. u. bambe); kommæ diæffuelene igen meth meget skall. RD III. 18524 (= skraal. CP V. 1277); Psb I. 88; Etym 15 (u. aer); Hex 257 (ovf. II. 640 b5); – Rch 105; Lyndsay 5v (ovf. III. 688 b31); er den skald oc liud om det hellige evangelio udgaaet i alle andre lande. SkG 2; – også ry; kaam y thett klamery, røct och skall, saa hannd haffde ladit forgiøre hanns egenn høstru (1588). KhS3 VI. 378. Jf gens.Skæld, no. = skald; CPV (u. fragor); Etym 226 (u. clangor). Skælde, go. (isl skella) skralde, lyde; Gudt opsteij mett sckeldene gledsckaff. Ps 476 (FV; Luther: mit jauchzen; Vulg: in iubilo); hammer slagene skelde wdi hans ørne. Jes Sir 396 (Tdm; 1550: fylde): den liud skal skelde til verdens ende. Jer 2530; Jes Sir 2129; som lade denne røst skelde. Tdm I. 55v Rch 111 (ovf. III. 24 b47); cachinnor, leer, saa det skielder eller skringler. Etym 131 (Dict z 3v: skaller, trykfejl?); Steph II. 165. – hammer pinden falder, oc slag i klocken skialder. Hex 159. – dat.; hwert slag det skald i henniss hierte. CP I. 120; Visd 1719 (1550, 1647 ovf. II. 27 b50); der vaar it ynckeligt skrig, som skald op i himmelen. 1 Makk 531; Psd I. 131 a.

Rapportér et problem

Ordnet

Alle ordbøger

Moderne dansk (1950-)

Nyere dansk (1700-1950)

Ældre dansk (1100-1700)

Klassiske sprog

I andre ordbøger

I andre opslag