SkarvagtSkarvagt, no. (mnt scharwacht) vagt, feltvagt; saa fly de paa skaruacten. Jud 143 (Luther: in der scharwache); hand skickede folck trint omkring leyren paa skaruact. 1 Makk 1227; statio militum, skaruact. SmdL 437; Etym 270 (u. excubatio), 1232 (u. statio); (1627). KD I. 639; om ilden klar den søfnig skarvact hviilte. Hex 38, 210; Steph I. 224 (u. excubiæ), 268 b (ovf. III. 628 a31); da reed de begge hen for porten, oc efter den svenske skarvagt kom da ridendis i byen. RFII 207.Skarvægter, no. (t scharwächter) tilsynsmand ved en skarvagt, vagtinspektør; circitores dicebantur vigiliarum recognitores, skarvæcter. Etym 355.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag