SkotlandSkotland, egenn.; Rkr c 5v, f 4 (ovf. u. dol, II. 342 b36); KB I. 344 (ovf. III. 394 b45); kongen aff Skotland. Hvf I. 91; VI. 287.Skotte, no. (isl Skotar, flt.) Skotlænder; Skotte, aff huilcken Skotterne finge deris naffn. VdS 26; Hvf VIII. 295 (ovf. III. 386 b46).Skottedreng, no. ɔ: skotsk karl; disse ware 2 Skotte drenge. RdM I. 655. Vis mere +