SkrældeSkrælde, no. skræl, skal; mangt et fattigt barn slasker om i dynd oc skarn om skrelderne til munden. Ciegler indl f 4v. Jf skræde; Jess 217. Skrælde, no. Jf uskrældt.Skrælding, no. = skræld; skrelding, pølsseskind, krummer oc grefver. Rch 292; segmen e cibis, skrellinge. Etym 1131; fructen (æble) bestaar aff den yderste hinde, huilcken vi kalde skrellinger. FD 81 D; fraadseren skaler først eblet og æder siden skreldingen. PSO I. 327. Vis mere +