SkrogSkrog, no. stor uhandelig genstand, skrummel, uhyre; moles, det, mand icke lettelig kand flytte eller handle, skrog. Etym 770; monstrum, stor grum ting, skrog oc spøgelse. Etym 773; NL 943, 955. Jf isl skrokkr, sv skrof; fiske-, hus-, pindhoses. ovf.Skrog, no.; hvad giordes ved det skrog (ɔ: træstamme). Wiel VI. 192.
2) levning (ruin); DV VIII. 609; DP 35 (ovf. V. 236 a45; 819 b51).
3) krop; dend lettede hans lange skrog til disse sære noder. Wiel VI. 173.
4) stakkel; ComO 104 (ovf. u. dødning). Jf bene-, fugle-, horse-, luse-, luste-, løgte-, ræve-, truntes.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag