SluddervornSlud(der)vorn, to. 1) skødesløs, uordenlig; gaar sludervorn, incedit fluctuatim. Dict m 3v; ej være sluddervorn men pyntelig oc net. SP a 1; – dissolute vestitus, sludvon(!) oc hiaskende i sine klæder. Etym 1189; M; – naar det (ɔ: hovedklædet) sider ilde oc sluturet paa dit hoffuet. Husf n 4; sludwren. Dict. 2) sluddervorn ɔ: stammende. M.se i sammenhæng Vis mere +