SmagSmag, no. hank. (∾ fsv smaker, mnt smak) 1) i nuv. bet. a) smagsindtryk; huad for en smag hand vdi munden føler, er hand sød. SmdLb I. 75; – goth ær i teftæ oc i smag. Luc 22; haffde det honnig en søder smag. HWR 41v; Etym 1105 (u. sapor); Steph I. 93 a, flt.; FD 81 G (ovf. III. 182 a12); – b) smagsevne; Etym 544 (u. gustus); NL 568. smagen kiender smagerne med forskel. ComD § 324 (= l gustus ... sapores). 2) tyk saft. M. Jf u-, vans.Smag, no. 1) – finde s. i (sv finna smak i) ɔ: f. behag i; Thrane 32 (ovf. V. 805 b7). Jf af-, dru(v)e-, for-, honnig-, vatns.Smage(s)løs, to. (sv smakløs) 1) uden smag, flov; suckeret er sødt, beesk-fruct beesk-sure, nogle plat smagessløse. ComD § 326; M. 2) uden smagsevne; den smageløse død dog mig ej vilde gunst bevise. AB I. 125 (om en kok); M.Smage(s)løs, to. 2); somme saad smagløse oc hafde the andl vent til vt wærtz thing. HS 12935 (= l gustu carentes 1724 235).Smagesene, no. smagsnerve. M. Jf sene 2).Smage, no. lækker kage. M.Smage (småge), go. (fsv smaka, mnt smaken) i nuv. bet. 1) mærke smag; huilke icke skulle smaage døden. Matt 1628 (1524); Joh 28 (1524, ovf. II. 708 b9); den beste grød, der naagen vilde smaage. HWR 37v (rimord: kaage, jf n smok); – smage. Luk 927; 1424; smagt. Hebr 64 (sst.; CP og flgd. overs. rundtom: smage); smage. CPV (u. gusto); Etym 544, 937 (u. pitisso); Steph II. 654, 1066; smager oc seer, huore wenlige er herrin. Ps 349 (FV). 2) give smag; hans iact smagte hannem vel. 1 Msb 2528 (1607, 1647); det kand oss fast bedre da smage. Rerav, Fredr II. K d 2v; Etym 1105 (u. sapio); Steph II. 1261. – (med gst.) smage af; høre sammen med; forrædelse oc suig imod deris troskabs eed oc plicht, huilcket smager den straff, mand kalder crimen læsæ maiestatis. Hvf IV. 247 (= l crimen sapiunt. sst. 231). Jf GrimmW: schmecken II. 2 c). Jf u-, vansmagende, afsmaget.Smage, go. 2) – s. af (efter); Rkr c 3v (ovf. I. 357 a6); PL** I. nr 89 (ovf. IV. 952 a38); resipio, smager aff eller effter noget. Etym 1106, 788 (u. mucidus). – smage godt; Naur aa 3v (ovf. III. 240 a27); Psd I. 412 a (ovf. II. 232 b42). Jf for-, inds., ilde-, u-, velsmagende.Smagebroder, no. gildebroder udvalgt til at smage på øllet; DM3 I. 124 (ovf. II. 416 b24).Smagevittig, to. skarpsmagende; SortS 83 (ovf. III. 142 b7). Jf vittig.Smagelig, to. (sv smaklig, mnt smakelik) velsmagende. M.Smagelig, to. – kendelig for s.; JDV k 8v (ovf. I. 541 a16). Jf u-, vans.Smagelse, no. = smag 1 b); Mc 3 (ovf. III. 725 b16); CPV (u. gustus); TV 22; Steph I. 93 a; Gud haffde betaget hannom oc alle de andre deris smagelsse. CP V. 33 a39; Test* a 8 (ovf. II. 845 b12); sensus ipse, quo gustamus. Etym 863 (u. palatus).Smagsom, to. = smagelig; paa det de skulde vorde hannem dis liffligere oc smagsom. SkP 405.Smageber, no. ølsmager; haffuer du giort smage beer aff dig oc drucket der en drick oc der en anden. KP kk 4.Smagenhed, se vels.Smagere, no. (t schmecker) den, der s. (nyder); de (ɔ: brønde), som sands oc sind de smagere betage. Hex 111.Smag(e)t, se afs. Vis mere +